Af Ritzau - 04/07-16 00:57

Norwegian til piloter: Drop fridage og få firedobbelt lønNorwegian til piloter: Drop fridage og få firedobbelt løn

Norwegian har problemer med at få sommerplanen til at hænge sammen og lokker piloter til at droppe fridage.

storybild

Lørdag kom 18 Norwegian-fly ikke i luften - blandt andet på grund af mangel på piloter. Nu lokker selskabet sine piloter med fyrstelig betaling for at komme ind på fridage. Arkivfoto (Billede: Free/Hans Olav Nyård / Norwegian)

Hvis nogle af Norwegians piloter i Norge alligevel bare sidder og triller tommelfingre på deres fridage, så kunne det være en god idé for dem at tjekke deres arbejdsmail.

Søndag aften har Norwegian nemlig sendt en e-mail, hvor selskabet tilbyder piloterne firedobbelt løn for at tage på arbejde på en fridag. Det skriver dagbladet.no.

Årsagen er, at lavprisselskabet mangler personale til at få afviklet den travle sommertrafik. Det var lørdag en af årsagerne til, at 18 afgange blev aflyst med kort varsel.

Tilbuddet om at droppe en fridag til gengæld for en god hyre gælder foreløbigt for dagene 4.-7. juli.

- Godaften alle sammen. Vær venligst opmærksom på at ledelsen vil tilbyde dobbelt overtid til alle, som kan hjælpe os igennem denne hårde periode. På forhånd tak, lyder det i e-mailen ifølge dagbladet.no.

Halvor Vatnar, som er leder af den fagforening, der organiserer de skandinaviske Norwegian-piloter, kalder det et godt tilbud.

- Hvis de tilbyder at betale det dobbelte af dobbeltbetaling, så bliver det jo fire gange normal dagsløn, hvilket er rigtig mange penge, siger han til dagbladet.no og oplyser, at han ikke selv har set e-mailen.

Samtidig kritiserer han dog ledelsen for ikke at have ansat nok folk.

- Det her er jo et rigtig godt bevis på, at Norwegian har for få piloter til at gennemføre planlagte flyvninger. At de faktisk planlægger ordinær drift med overtid i stedet for at ansætte tilstrækkeligt med piloter, lyder det fra Halvor Vatnar.

/ritzau/NTB

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress