09/03-16 23:17; Opdateret: 10/03-16 06:43

Syriske børn spiser blade og dyrefoder for at overleveSyriske børn spiser blade og dyrefoder for at overleve

Ny rapport fortæller om en horribel hverdag for en kvart million syriske børn, der lever i belejrede områder.

storybild

Ny rapport fortæller om en horribel hverdag for en kvart million syriske børn, der lever i belejrede områder i Syrien. (Billede: Free/Amer Al Shami, Red Barnet)

Konflikten i Syrien presser den civile befolkning mere og mere for hver dag, der går.

Det betyder blandt andet, at 250.000 syriske børn ifølge en ny rapport fra Red Barnet lever i belejrede områder.

Den tilspidsede situation gør, at børn spiser dyrefoder og blade for at holde sig i live.

- Den her rapport giver for første gang et indblik i en tragedie, hvor børn dør regelmæssigt, fordi forældrene, søskende eller andet familie ikke kan skaffe børnene mad, siger generalsekretær Jonas Keiding Lindholm.

LÆS OGSÅ: Tyrkiet fanger menneskesmuglere på fersk gerning

Red Barnets rapport bygger på samtaler med mere end 125 mødre, fædre og børn, der lever i et af Syriens belejrede områder.

- Hver dag er en tragedie, når du er barn i Syrien. Især i de her belejrede områder hersker der en fuldstændig ubeskrivelig hverdagstragedie, hvor børnene er tvunget til at lede efter blade eller dyrefoder, bare for at overleve.

Det sker, fordi nødhjælpen ikke kan komme frem på grund af belejringen. Ifølge Red Barnets generalsekretær er det kun en "brøkdel" af nødhjælpen, der når frem.

Jonas Keiding Lindholm understreger, at det internationale samfund skal spæde til, hvis situationen i det krigshærgede land skal forbedres.

Han hæfter sig ved den seneste tids våbenhvile.

LÆS OGSÅ: Over 150.000 syriske babyer er nu født i Tyrkiet

- Det er et lille lys for enden af en meget lang tunnel. De her belejringer er simpelthen nødt til at ophøre. FN's Sikkerhedsråd kræver uhindret humanitær adgang i Syrien, men antallet af mennesker, der lever under belejring, mere end fordoblet i det seneste år, siger han.

Der er over fire millioner mennesker i sværttilgængelige områder af Syrien, som har brug for nødhjælp.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: 500 meldes dræbt i regimets offensiv i Aleppo

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress