Af - 10/06-16 08:59

Kørelærer om cyklister: Tryk speederen i bund til der ikke er flere bumpKørelærer om cyklister: Tryk speederen i bund til der ikke er flere bump

Cyklisterne ville ikke trække ind til siden, og så fik en kørelærer nok.

storybild

En norsk kørelærer er kommet i modvind, efter han kommenterede på en vens video af en gruppe cyklister, der ikke ville trække ind til siden på vejen.

- Denne situation kræver, at du som bilist tager venstre hånd af rattet, holder den over øjnene og træder speederen i bund, til du ikke længere kan høre bump og skrig. Dermed er problemet løst, og dagen bliver bedre, lød hans råd til løsningen på cyklisternes blokering af vejen.

LÆS OGSÅ: Ræs: Hvem kommer først – Bybil eller jernhest?

Kommentaren faldt i en tråd på Facebook, og det fik mange til at reagere negativt mod kørelæreren, som de mente var gået langt over stregen, skriver VG.

Og efterfølgende erkender han, at det ikke var smart af ham, men han forklarer, at det var et forsøg på sort humor, fordi cyklister ofte vækker stærke følelser hos bilister.

- Man siger at al PR er god PR, men jeg er ikke så sikker i dette tilfælde. Havde jeg tænkt mig om i fem sekunder, så havde jeg ikke gjort det. Selvfølgelig angrer jeg. Jeg kunne ikke have dette job, hvis jeg mente det, siger han, ifølge VG.

LÆS OGSÅ: Årvågen aarhusianer knalder østeuropæiske cykeltyve

Episoden med cyklisterne blev filmet af Thomas Skjevik, der efterfølgende lagt et klip af hændelsen ud på Youtube, hvor det er tydeligt, at vejen bevidst bliver blokeret, og det har fået konsekvenser for cyklisterne, der kørte amatørløb.

Cykleklubben har nemlig valgt at suspendere alle 125 deltagere.

- Vi må sætte foden ned og få dem til at vågne. Her må man tage hensyn og sætte sikkerheden i fokus, siger cykleklubbens arrangør Hans-Petter Trondsen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress