Af - 18/10-15 19:53

Skandinaviske lande bliver overrendt af hjortelusSkandinaviske lande bliver overrendt af hjortelus

Pas på hjortelusen hvis du befinder dig i skovområder - i Sverige eller Norge.

storybild

(Billede: Nettavisen.no)

De norske og svenske skove plages for tiden af et spøjst lille dyr. Hjortelusen.

Hjortelusen er i alle områder, hvor der er elge og hjorte. Det fortæller Preben Ottesen, afdelingsdirektør på Institut for Folkesundhed, til Nettavisen.

Det lille insekt lever af at suge blod fra hjortedyr, og hvis du tror, mennesker slipper udenom, tager du fejl.

Hjortelusen tror nemlig at alt, der bevæger sig i skoven, er et dyr, den kan hoppe på. Derfor bliver mange jægere og andre, der opholder sig i skoven angrebet af den lille hjortelus.

Heldigvis er hjortelusen ikke farlig for mennesker. Men den kan være meget irriterende, da den kravler rundt i håret og på kroppen af dig.

LÆS OGSÅ: Forskning: Din kat kunne (næsten) ikke være mere ligeglad med dig

- Når den lander på dens udsete vært, smider den sine vinger. Derfor kan den ikke komme videre til et hjortedyr, efter den har fundet ud af, at den har taget fejl og er havnet på et menneske eller et andet dyr, den ikke kan leve på, siger Preben Ottesen.

Dansker angrebet: Det klør
En af dem, der har oplevet at komme i karambolage med det spøjse dyr, er naturvejleder i Naturstyrelsen, Jes Aagaard.

- Jeg har lige været i sommerhus i Sverige, og jeg må tørt konstatere, at det væltede med dem. I uhørt grad, siger Jes Aagaard til metroxpress.

- Jeg har en hårbund, der klør nu, det føles lidt som et myggestik, men de er heldigvis ret nemme at komme af med. En tæt kam gennem håret, kan fjerne dem, fortsætter han.

Ifølge Jes Aagaard har vi også hjortelusen - der hos vores skandinaviske naboer også går under navnet elgelusen - i Danmark.

- Men heldigvis ikke i så udpræget grad. Når jeg går i den danske skov, oplever jeg den ikke som en plage. I Sverige kunne man se vingerne falde ned foran på næsen på en. Det er et spøjst dyr, det ligner lidt en fladtrykt stueflue, som har gået til bodybuilding, siger naturvejlederen.

Desværre er det svært at gøre noget for at beskytte sig mod de små kryb. Du kan ikke smøre creme eller andet på dig. Det eneste, der vil beskytte dig, er en dykker- eller en rumdragt, siger Preben Ottesen fra Institut for Folkesundhed i Norge.

Ligesom Jes Aagaard anbefaler han, at man tager en kam med, hvis man er i et område, der er plaget af de små muskel-fluer. Desuden kan det være en god ide at holde sig på stier, hvor der er mange mennesker. På den måde, vil der være flere om buddet for hjortelusen.

For hjortedyrene kan lusen være ekstremt plagsomt og i værste tilfælde dødelig. Man har fundet flere elge, der er frosset ihjel fordi de har mistet pelsen efter at være blevet angrebet af hjortelusen.

LÆS OGSÅ: Sover du med kæledyret? Det skal du vide

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress