Af Ritzau - 25/09-16 17:44; Opdateret: 25/09-16 20:02

Lokofører er såret i bombeangreb på godstog i TyrkietLokofører er såret i bombeangreb på godstog i Tyrkiet

En bombe var placeret på togskinner i det sydøstlige Tyrkiet, siger sikkerhedskilder, som bekræfter en såret.

storybild

En lokofører er såret, efter et godstog søndag passerede en bombe, der blev udløst på skinnerne i det sydøstlige Tyrkiet. Militante kurdere beskyldes for at stå bag. Lørdag anholdt tyrkisk politik folk under en demonstration i Diyarbakir. (Billede: Scanpix/Ilyas Akengin)

En lokofører er såret, efter et godstog søndag passerede en bombe, der blev udløst på skinnerne i det sydøstlige Tyrkiet.

Tyrkiske sikkerhedskilder oplyser, at bomben detonerede, da toget kørte fordi.

Militante kurdere beskyldes for at stå bag angrebet i byen Saray, der ligger i provinsen Van. Det er tæt på grænsen til Iran.

Lokomotivet blev beskadiget ved eksplosionen.

Ingen har taget skylden for angrebet. Kurdistans Arbejderparti (PKK) har tidligere udført angreb mod jernbanestrækninger og andre strategiske mål i regionen.

Fire militante kurdere blev søndag - ifølge de samme kilder - dræbt andre steder i regionen, hvor kurdere udgør flertallet.

Tyrkiske soldater skal også have gennemført missioner mod PKK i provinsen Diyarbakir. En person meldes dræbt. Myndighederne har beslaglagt narkotika og våben.

I provinsen Hakkari, der ligger mindre end 100 kilometer fra både Iran og Irak, var kampfly søndag i luften for at bombe PKK. Soldater har dræbt to oprørere i en ildkamp i samme provins.

Lørdag greb tyrkiske betjente ind og anholdt deltagere i en demonstration i Diyarbakir.

PKK og den tyrkiske stat genoptog den væbnede konflikt sidste år, efter både våbenhvile og fredsforhandlinger brød sammen.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress