Af Lars Dinesen - 29/09-15 19:36

Mistænkt fra flygtningetragedie i Østrig vil udleveresMistænkt fra flygtningetragedie i Østrig vil udleveres

32-årig mand, der beskyldes for at have kørt lastbil med 71 lig, udleveres fra Bulgarien.

storybild

Her ses lastbilen, der rummede 71 døde flygtninge. (Billede: Polfoto/AP/Ronald zak)

En chauffør, som formodes at have kørt en lastvogn med 71 døde migranter om bord på en østrigsk motorvej, vil blive udleveret til Østrig, siger en talskvinde for en domstol i Bulgarien til det franske nyhedsbureau AFP.

Den regionale Montana-domstol har truffet afgørelsen om en udlevering af Tsvetan Tsvetanov til Østrig, siger Svetla Stanimirova, som er officiel talskvinde for domstolen i det nordvestlige Bulgarien.

Den 32-årige mand, der blev anholdt i Bulgarien kort efter tragedien, er anklaget for uagtsomt manddrab i forbindelse med grov forsømmelighed, ligesom han er anklaget for at tilhøre et kriminelt netværk.

LÆS OGSÅ: Fire varetægtsfængslet i sag om 71 døde flygtninge

- Min klient er uskyldig. Det var os, der anmodede om udleveringen til Østrig, da det er den eneste måde, hvorpå vi kan bevise, at han er uskyldig, siger den 32-åriges advokat, Svetlin Slavkov.

De omkomne - 59 mænd, otte kvinder og fire børn - menes at være blevet kvalt af luftmangel op til to døgn før lastvognen blev opdaget og undersøgt ved motorvej A4 nær Wien. Det var vejarbejdere, som så "væsker fra lig i opløsning" dryppe fra lastbilens bund.

I sidste uge sagde politiet, at kun 10 af ofrene er blevet identificeret indtil nu - alle irakere.

LÆS OGSÅ: Fire børn og otte kvinder er blandt 71 døde i lastbil

Der blev fundet "syriske rejsedokumenter" i lastbilen blandt de delvist opløste lig.

Lastbilen stammer fra en fjerkræfabrik i Slovakiet. Den blev solgt sidste år og kørte på ungarske nummerplader.

Som led i skærpet overvågning stopper politiet hver eneste lastbil og bil i et forsøg på at fange menneskesmuglere, som tjener penge på mennesker på flugt fra krig og forfølgelse.

LÆS OGSÅ: Ungarsk politi: Tre er anholdt efter tragedie i Østrig

Fundet af de 71 omkomne flygtninge i Østrig fik Europol til at indse, at langt flere kriminelle var involveret i menneskesmugling end hidtil antaget.

Europol har tidligere vurderet, at mafiabander fra Balkan står bag en stor del af trafikken med at fragte personer ulovligt over grænserne til lande i Nordeuropa.

LÆS OGSÅ: Værre end frygtet: Over 70 er fundet døde i lastvogn

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress