Af - 16/04-15 13:47

Dødstrusler efter foto: Må man skyde en giraf - og smile?Dødstrusler efter foto: Må man skyde en giraf - og smile?

En storvildtsjæger er kommet i modvind på grund af et billede, som komikeren Ricky Gervais har delt på sociale medier.

storybild

Rebecca Francis og giraffen på billedet, der har skabt debat. (Billede: Rebeccafrancis.com)

Rebecca Francis ligger på jorden. Midt i græsset. Så lang hun er. Hun smiler.
Ved siden af ligger en giraf. Så lang den er. Den er død.

Skudt af Rebecca Francis.

LÆS OGSÅ: Det betød Marius' død for besøgstallet i Zoo

Billedet af den 41-årige storvildtsjæger og hendes trofæ er fem år gammelt – men det har netop fået liv på internettet, fordi den verdenskendte britiske komiker Rick Gervais har lagt det på Twitter.

Med ordene: 'Hvad har du været udsat for i dit liv, siden du vil dræbe et smukt dyr og lægge dig smilende ved siden af det?'

Billedet er siden blevet delt og kommenteret titusindvis af gange. Det har kickstartet en debat: Må man smile, når man har skudt en giraf? Må man overhovedet skyde en giraf?

Ricky Gervais er kendt som en arg forkæmper for dyrevelfærd. Det bærer en stor del af hans ageren på sociale medier præg af. Forleden lagde han også et andet lignende billede ud med teksten: 'Tillykke, du har klaret at skyde et stillestående, 14 fod højt dyr med en riffel. God sportsånd.'

LÆS OGSÅ: Drabet på Marius var 'gratis' for København og Zoo

Billedet af Rebecca Francis og giraffen udløste en storm mod den amerikanske storvildtsjæger. Inklusive et væld af dødstrusler.

'Bed til at du aldrig møder mig,' skriver én.

'Jeg håber, at en eller anden skyder Rebecca Francis en dag, og sidder og smiler ved siden af hende til et foto, mens hun dør. Så hun ved, hvordan giraffen har det,' skriver en anden.

'Hun fortjener de dødstrusler, hun har fået. Jeg håber de bliver ført ud i livet,' skriver en tredje.

LÆS OGSÅ: Zoo: Ny 'Marius' skal nok holde mindst et par år

Jæger-sitet Huntinglife.com har været i kontakt med den overlevende hovedperson på det omstridte foto.

På Facebook har de offentliggjort en udtalelse fra Rebecca Francis:

'Da jeg var i Afrika for fem år siden, havde jeg den overbevisning, at jeg aldrig ville skyde en giraf, men mod slutningen af jagten blev jeg præsenteret for en unik omstændighed,' lyder det.

LÆS OGSÅ: Homofobisk-fan havnet i shitstorm efter hun anklager sit idol for at være lesbisk

Hun fortsætter: 'De viste mig en smuk, gammel hangiraf, der var helt alene. Han var blevet smidt ud af sin flok af en yngre og stærkere han. Han var over sin avlsperiode og tæt på at dø.

Derfor blev Rebecca Francis ifølge eget udsagn spurgt, om hun vil præservere giraffen ved at sørge for mad og andet til de lokale af dyret.

'Jeg valgte at ære hans liv ved at lade andre få nytte af hans rester. Jeg fortryder det ikke et sekund. Jeg er taknemmelig for at være en del af noget så godt.'

Rebecca Francis fortæller også, at hele hangiraffen blev genanvendt fra hale til knogler. Læs hele hendes statement her:

We just connected with Rebecca Francis and got a statement on her Giraffe hunt that anti-hunters are attacking her for. ...

Posted by HuntingLife.com on 14. april 2015

Huntinglife.com proklamerer i forbindelse med udtalelsen: 'Rebecca Francis er jæger/konservator. Vi står 100 procent bag hende.'

LÆS OGSÅ: Sportsfirma i shitstorm: Hvad er der galt her?

Ricky Gervais er dog ikke synderligt forsonlig. I et nyligt tweet skriver han om et billede, hvor Rebecca Francis poserer med en død løve, hvor hun blotter tænderne på kræet. Også fundet på storvildtjægerens website, (hvor der i øvrigt af masser af trofæ-billeder):

'Hun skød sikkert også denne for at brødføde de stakkels lokale.'



Hvad synes du?


LÆS OGSÅ: Kan du se fejlen? Premierminister på charmetur begår 'kæmpebrøler'

LÆS OGSÅ: Pizzeria ville ikke servere for homoseksuelle: Nu vælter pengene ind

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress