Af Ritzau - 30/05-16 20:25; Opdateret: 30/05-16 22:23

Sikkerhedsalarm i Det Hvide Hus - en person er anholdtSikkerhedsalarm i Det Hvide Hus - en person er anholdt

Præsident Obama var netop kommet hjem, da en person kastede en genstand over hegnet til Det Hvide Hus.

storybild

Secret Service har mandag anholdt en person, som skal have kastet en beholder over et hegn til Det Hvide Hus, skriver amerikansk medier. (Billede: Free/Genrebillede)

Secret Service har anholdt en person, som mandag kastede en metalgenstand over hegnet til Det Hvide Hus, hvor sikkerhedsprocedurer straks blev iværksat.

Alarmen er afblæst igen, oplyser sikkerhedspolitiet.

- En person kastede en metalgenstand over hegnet ved Det Hvide Hus' nordvendte side. Secret Service pågreb straks personen uden videre postyr, skriver talsmand Shawn Holtzclaw fra Secret Service i en e-mail.

Dele af komplekset med den amerikanske præsidents bolig og kontor blev lukket ned, så folk hverken måtte komme ind eller ud.

Reuters rapporterer, at journalister på stedet ikke fik lov til at forlade den nordlige del af komplekset.

Præsident Barack Obama var netop kommet tilbage til Det Hvide Hus efter et besøg på militærkirkegården Arlington, da alarmen gik i Det Hvide Hus.

Det var kun den nordlige fløj af komplekset, der var lukket ned.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress