Af - 08/08-15 13:14

Ville springe ud fra bro - disse tre ord reddede ham fra selvmordVille springe ud fra bro - disse tre ord reddede ham fra selvmord

16-årige Jamie Harrington hyldes på sociale medier, efter han med enkle midler forhindrede et selvmord i Dublin.

storybild

Jamie Harrington er blevet lidt af en berømthed efter sin fine redningsaktion. (Twitter)

En teenager fra Dublin i Irland hyldes som helt på sociale medier efter et interview, hvor han afslørede, at han har reddet en mand fra selvmord.

16-årige Jamie Harrington så en mand sidde på kanten af en bro, og besluttede sig for at tage kontakt til ham, idet manden så deprimeret ud.

LÆS OGSÅ: Mobbet til selvmords-forsøg med sin vægt: Nu er pigerne vilde med ham

Det viste sig, at manden havde tænkt sig at tage sit liv ved at hoppe, og at Jamies tre ord til manden, fik ham til at ombestemme sig: 'Er du OK?'.

Ordene fik åbnet op for en dialog, og 45 minutter senere indvilligede den deprimerede mand, som er i 30'erne, i at tage med en ambulance til hospitalet.

LÆS OGSÅ: Efter læk af sexvideo: Vine-stjerne truer med selvmord

- Det var rent instinkt at hjælpe den mand, og nu er der en masse mennesker rundt omkring i verden, som har hørt om det. Jeg håber, at det åbner folks øjne for, hvad der sker rundt omkring dem, siger Jamie Harrington til The Independent.

Jamie og manden, som holdes anonym, udvekslede numre, og tre måneder senere ringede den taknemmelige mand til drengen.
Han fortalte, at hans kone er gravid, og at de vil opkalde barnet efter Jamie, skriver The Independent.

LÆS OGSÅ: Mænd opfordrer Anne til selvmord, fordi hun ikke barberer ben

Det var i samme samtale, manden fortalte, at det var Jamies tre første ord, som reddede hans liv.

- Hans sagde, at i det øjeblik, jeg kom hen til ham, var han ved at hoppe, og at de få ord reddede hans liv. At de stadig giver genlyd i hans hoved hver dag: 'Er du OK?', siger den unge helt.

LÆS OGSÅ: Pharrells 28-årig talentshow-deltager fundet død i lejlighed: Angiveligt selvmord

Jamie Harringtons historie blev første gang fortalt til mediet 'Humans of Dublin' og har siden gået sin sejrsgang på først britiske og derefter internationale medier.

LÆS OGSÅ: Far ydmygede 13-årig datter på Youtube: Nu har hun begået selvmord

LÆS OGSÅ: Komiker i sorg, efter ung fan begår selvmord

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress