Af - 28/05-16 12:10

16-årig gruppevoldtaget - billede delt på nettet fik hundredvis af likes16-årig gruppevoldtaget - billede delt på nettet fik hundredvis af likes

Flere end 30 mænd deltog angiveligt i voldtægten af en 16-årig pige

Bildstrecke im Grossformat »

Det har vakt stor vrede og foragelse i Brasilien, at en blot 16-årig pige er blevet gruppevoldtaget.

Politiet i det sydamerikanske land leder efter flere end 30 mænd, der skal have forgrebet sig på den unge pige. Voldtægten blev både filmet med en mobiltelefon og delt på Twitter efterfølgende.

Det skriver The Guardian.

Hændelsen har nu vakt en debat om ligestilling og voldtægtskultur i Brasilien.

Voldtægtsofret har fortalt til politiet, at hun besøgte sin kæreste lørdag aften i en såkaldt favela (slumkvarter, red.) i Rio de Janeiro. Hun kan kun huske, at hun var alene med kæresten, da hun senere næste dag vågnede op nøgen i en anden bygning omgivet af dusinvis af mænd med våben.

LÆS OGSÅ: Mulig voldtægt på kaserne efterforskes

To dage senere blev en 40 sekunder lang video lagt online, hvor den 16-årige ses nøgen og kun halvt ved bevidsthed. Desuden var et andet billede tilgængeligt på nettet, hvor en mand poserer ved siden af pigens kønsdele. Billedet fik 500 'likes,' før det blev fjernet af Twitter, skriver The Guardian.

Pigens bedstemor har fortalt til lokale medier, at motivet for gruppevoldtægten muligvis er en hævnaktion, fordi kæresten har følt, at hun måske var ham utro.

Pigen selv har skrevet følgende på sociale medier:

- Det gør ikke ondt i livmoderen, men i sjælen, fordi der er grusomme mennesker, der slipper afsted med det her, skriver hun.

LÆS OGSÅ: Nu hæves straffen for voldtægt

Politiet har indtil nu identificeret fire ud af 33 mænd, som de nu eftersøger.

LÆS OGSÅ: 13-årig pige efterladt halvdød efter voldtægt i Indien

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress