22/06-15 05:52; Opdateret: 22/06-15 06:11

Dansk kvinde fundet død i Sydspanien: Partner er anholdtDansk kvinde fundet død i Sydspanien: Partner er anholdt

Dansk kvinde er fundet død på et hotel, hvor hun ferierede med sin mand. Dødsårsagen er endnu ikke klarlagt.

storybild

Kvindens mand bad hotellets personale om hjælp, fordi hun ikke trak vejret, men er nu selv blevet anholdt i sagen. (Google Maps)

En dansk kvinde er fundet død på et hotel i Torre del Mar øst for Malaga på den spanske sydkyst, skriver flere spanske medier.

Udenrigsministeriet bekræfter oplysningen over for ekstrabladet.dk.

Ifølge det spanske medie 20 Minutos har politiet anholdt kvindens mand. Det oplyser kilder tæt på efterforskningen.

LÆS OGSÅ: En dansk kvinde er fundet død på hotel i Sydspanien

Kvinden var angiveligt på ferie med sin mand, der søndag fandt hende liggende livløs og alarmerede personalet på parrets hotel.

Personalet tilkaldte en ambulance og slog alarm til politiet. Men kvindens liv stod ikke til at redde.

Parret ankom til hotellet, BQ Andalucia i feriebyen Torre el Mar, lørdag ved middagstid, og skulle angiveligt forlade hotellet igen søndag.

Ved ni-tiden søndag morgen henvendte kvindens mand sig i hotellets reception og bad om hjælp, fordi hans hustru ikke trak vejret.

LÆS OGSÅ: Bekræftet: Fire-årig datter af dansker dræbt i Gibraltar

Hotellets direktør, Andres Guerrereo, ledsagede manden til parrets værelse.

Værelset var "rodet", og direktøren har ifølge 20 Minutos fortalt, at da han så den livløse kvinde fik han det indtryk, at hun havde været død i flere timer.

Ifølge 20 Minutos er liget af den danske kvinde blevet bragt til et retsmedicinsk institut i Malaga for at afklare dødsårsagen.

Kvindens pårørende er underrettet.

Der er foreløbig ingen oplysninger om parrets alder, eller hvor fra de kommer i Danmark.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress