25/11-15 15:59; Opdateret: 25/11-15 16:31

Nedskudt russisk pilot nægter at have fløjet over TyrkietNedskudt russisk pilot nægter at have fløjet over Tyrkiet

Tyrkiet skød tirsdag det russiske bombefly ned over Syrien uden varsel, hævder den pilot, der har overlevet.

Den overlevende russiske pilot fra det Su-24M bombefly, som tirsdag blev skudt ned af et tyrkisk F-16 jagerfly, siger, at flyet ikke har været inde i Tyrkiets luftrum, skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

- Der kom ingen advarsler om krænkelser af luftrummet fra Tyrkiet, siger piloten, der stod for navigationen under flyvningen.

- Nej, det er helt udelukket, selv muligheden for et kort øjeblik, da vi lå i en højde på 6000 meter, og vejret var klart, siger piloten i et interview med den russiske tv-kanal Rossija-1 ifølge Tass.

- Jeg havde personligt fuld kontrol over vores luftmission indtil missileksplosionen. Der var faktisk ingen advarsler - hverken via radio eller visuelt. Der var overhovedet ingen kontakt. Det er derfor, vi fulgte vores kampkurs helt som vanligt, siger piloten.

Piloten siger videre ifølge nyhedsbureauet Ria Novosti, som Reuters refererer, at piloterne om bord på det nedskudte fly kendte området som deres egen bukselomme.

LÆS OGSÅ: Medvedev rasler med sablen efter nedskudt russisk fly

Sukhoi-24 jagerbombeflyet, der har Nato-betegnelsen Fencer, var på en antiterroropgave i Syrien tirsdag morgen, da det angiveligt blev ramt af et luft-til-luft missil, affyret af et F-16 jagerfly fra det tyrkiske luftvåben.

Fra Ankara hævdes det, at det russiske kampfly havde krænket tyrkisk luftrum, mens det russiske forsvarsministerium fastholder, at bombeflyet befandt sig i syrisk luftrum, da det blev skudt ned.

Tyrkerne siger, at flyet krænkede tyrkisk luftrum 10 gange - og blev advaret hver gang - i løbet af en periode på fem minutter.

LÆS OGSÅ: Nedskudt russisk bombepilot dræbt af syriske oprørere

LÆS OGSÅ: Putin fraråder russere at rejse til Tyrkiet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress