31/01-16 12:59

30 dræbt af bomber nær shiamuslimsk helligdom i Damaskus30 dræbt af bomber nær shiamuslimsk helligdom i Damaskus

To eksplosioner i et shiamuslimsk kvarter i den syriske hovedstad har dræbt mindst 30 og såret mindst 40 andre

To eksplosioner nær den hellige moské Sayyida Zeinab i et shiamuslimsk kvarter af samme navn i det sydlige Damaskus har søndag dræbt mindst 30 mennesker og såret mindst 40 andre.

Det oplyser det syriske indenrigsministerium ifølge AFP.

Sayyida Zeinab-moskéen er Syriens vigtigste shiamuslimske helligdom. Det siges, at et af profeten Muhammeds børnebørn ligger begravet der.

Den ene eksplosion var ifølge Syriens Observatorium for Menneskerettigheder forårsaget af en bilbombe, mens den anden var forårsaget af en selvmordsbomber.

I første omgang lød dødstallet på 12, men det blev hurtigt opjusteret.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress