Af Lars Dinesen - 16/11-15 14:24

Fans vil sikre Eagles of Death Metal førstepladsenFans vil sikre Eagles of Death Metal førstepladsen

Kampagne forsøger at få Eagles of Death Metal op på førstepladsen efter angrebet i Paris i fredags.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Olivier Maire)

Britiske fans af det amerikanske rockband Eagles of Death Metal har iværksat en kampagne på de sociale medier for at få et af bandets numre op i toppen af hitlisterne.

Det sker efter det blodige angreb i Paris, Frankrigs hovedstad, i fredags.

Da blev 129 mennesker dræbt, de fleste af dem på spillestedet Le Bataclan, hvor Eagles of Death Metal gav koncert.

- Få Eagles of Death Metal op som nummer et i denne uge som en erklæring om støtte og fred, hedder det blandt andet i en beskrivelse af kampagnen @EODMforNo1 på det sociale netværk Twitter.

LÆS OGSÅ: Hun spillede død til terror-koncert: - Jeg lå i fremmedes blod og ventede på min kugle

En side på Facebook opfordrer tilhængerne til at downloade nummeret "Save a Prayer, og denne side havde ved middagstid mandag 6500 "likes".

Det er måske ikke alle, der lige kender det nummer, men de lidt ældre generationer kender måske Duran Durans nummer med samme titel.

Det er det amerikanske rockbands version af den gamle popsang, som fansene nu forsøger at få op som nummer et.

LÆS OGSÅ: TV: Uhyggelig video deles - viser angiveligt skud under koncert

LÆS OGSÅ: Band smed sig på gulvet, da terrorister skød løs: Aflyser show

I kampagnen hedder det, at det vil være en "fin gestus" at give rockbandet et vaskeægte nummer et-hit.

Nummeret er lige nu nummer tre på Amazon UK-hitlisten.

Det er nummer et på iTunes liste over rocknumre.

Den officielle hitliste i Storbritannien kommer fredag.

LÆS OGSÅ: Chokerende video: Her flygter koncertgængere fra skudsalver

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress