Af - 29/01-16 19:08

Jason var livsfarligt fed: Fik hjælp af lillesøster til at tabe sigJason var livsfarligt fed: Fik hjælp af lillesøster til at tabe sig

Lægerne gav blot Jason Sims seks måneder at leve i, hvis han ikke tabte sig.

Bildstrecke im Grossformat »

Den 21-årige brite Jason Sims fik var helt nede i kulkælderen, da lægerne fortalte ham, at han som følge af sløje madvaner var i fare for at dø.

Heldigvis kom hans 16-årige søster ham til undsætning.

Det skriver Daily Mail.

På sit tungeste vejede Jason omkring 160 kg. Han spiste fastfood hele seks gange om dagen, og det kunne leveren ikke holde til. Derfor fik han en advarsel fra lægerne om, at hvis han fortsætte sin kurs, så ville han kunne vinke farvel til livet indenfor et halvt år.

LÆS OGSÅ: Det sker der i din krop, hvis du dropper kød

- Jeg var på vej igennem et svært sted i mit liv, hvor jeg led af kronisk depression, kampen med den fik mig til at trøstespise, forklarer Jason Sims ifølge Daily Mail.

I stedet for at sadle om, så begyndte han at skrive en liste over de ting, som han gerne ville nå inden det var forbi. En såkaldt 'bucket list.' Han planlagde en tur til USA, hvor han gerne ville møde en række kendisser.

Heldigvis fik søsteren Kerry nys om hele situationen efter to måneder.

- På et tidspunkt spiste jeg op til fem eller seks fastfood-måltider om dagen. Jeg var nede i et mørkt hul, men heldigvis fandt min søster ud af det, og så kom der en mindre eksplosion af ord på det - og så gjorde vi noget ved det, siger Jason Sims ifølge Daily Mail.

Med råd og støtte droppede Jason al sin junkfood og skiftede den ud med en stor vifte af grønsager som for eksempel sweet potato. Desuden begyndte han at gå lange ture.

- Jeg var en ikke en tilhænger af træningscentret, så jeg foretrak at motionere for mig selv, desuden fik jeg noget medicin, der hjalp fedtet på vej. Resten var diæt og hårdt arbejde, siger Jason.

Der var dog også tale om en god portion meget ærlig kærlighed fra den fem år yngre søster. Den overvægtige storebror blev ikke udelukkende strøget med hårene.

LÆS OGSÅ: Tanja tabte over halvdelen af sin kropsvægt: Her er hendes bedste råd

- Kerry har hjulpet mig en hel masse, hun har været mit faste holdepunkt. Hun var den, der fortalte mig: 'Du er fed, du bliver nødt til at gøre noget hurtigt' og så stod hun ved min side efter den besked, jeg fik på hospitalet fortæller han.

En ad tingene, som stod på Jasons 'bucket list' var, at han gerne ville springe i faldskærm. Det kunne dog ikke lade sig gøre, da den unge mand var alt for tung til et spring.

LÆS OGSÅ: Fie med det vilde vægttab kæmper ny kamp: At tabe 70 kilo er ingenting i forhold til det her

Det har dog vendt sig nu, hvor han blot vejer knap 89 kilogram. Nu er han let nok til at tage et dyk fra himlen sammen med sin lillesøster. De tager springet for at rejse penge til hver deres velgørenhed.

Jason fortæller, at han planlægger at holde den slanke linje i fremtiden.

- Jeg plejede aldrig at se mig i spejlet, men nu er jeg blevet forfængelig og ser mig i spejlet mindst fire gange om dagen, griner han til Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Par tabte 152 kilo: - Vores bryllupsbilleder var frastødende

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress