Af Lars Dinesen - 29/08-15 08:33

Uvejr på vej til USA kræver 20 mennesker livet i DominicaUvejr på vej til USA kræver 20 mennesker livet i Dominica

Omfattende ødelæggelser efter den tropiske storm Erika har sat Dominica 20 år tilbage, siger premierminister.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Tatiana Fernandez)

Mindst 20 mennesker er blevet dræbt, og infrastrukturen i Dominica har lidt et alvorligt knæk, efter at den tropiske storm Erika har hærget østaten.

Det siger Dominicas premierminister, Rossevelt Skerrit, fredag.

- Jeg frygter, at ødelæggelserne, jeg i dag har set med mine egne øjne, muligvis har sat vores udvikling tilbage med 20 år. Min største bekymring er dog tabet af liv. Indtil videre kan vi bekræfte, at mindst 20 borgere er omkommet, og nogle savnes fortsat, siger han ifølge AFP.

Skerrit fortæller om ødelæggelserne i en tale til nationen, efter at han har været en tur rundt på øen.

Erika har forårsaget massive skader på vigtige infrastrukturanlæg og veje, og "hundredvis af hjem i hele landet er blevet ødelagt eller vurderes at være usikre at opholde sig i".

LÆS OGSÅ: Teenagere ramt af lynet: Blev reddet af deres kærlighed

Nogle motorveje og broer er ligeledes skyllet væk, lyder det fra premierminister Skerrit.

- Jeg har været ude at besigtige ødelæggelser hele dagen. Omfanget er enormt. Det er langt værre end forventet, siger Skerrit.

Den tropiske storm har efter sin hærgen over den caribiske ø sat kurs mod den amerikanske delstat Florida.

Dog har Erika tabt en del af pusten, skriver Reuters, der citerer det nationale orkancenter i USA, NHC.

Forventningen lyder, at Erika ikke rammer den sydlige del af Florida med orkanstyrke, hvilket ellers var frygtet.

LÆS OGSÅ: Vildt: Mand fanger lyn helt tæt på

- Styrkeprognosen er blevet ændret væsentligt til en meget svagere cyklon, skriver NHC fredag aften lokal tid ifølge Reuters.

- Vi er ikke helt parate til at udelukke, at den slår ned som en tropisk storm i Florida, lyder det dog videre.

Advarslen om et voldsomt uvejr i USA lyder, fordi Erika nok mister styrke over bjergområder i Cuba og Haiti, men kan få nye kræfter på sin vej over Den Mexicanske Golf.

LÆS OGSÅ: Dette hus er skyllet væk seks gange!

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress