Af - 25/01-16 09:26

Danske Sofia vækket af jordskælv i Malaga: Jeg var bangeDanske Sofia vækket af jordskælv i Malaga: Jeg var bange

Danske Sofia Angelo Haase bor i den spanske by Malaga og blev her til morgen vækket af det kraftige jordskælv, der ramte byen.

Bildstrecke im Grossformat »

Den populære turistby Malaga i Spanien blev her til morgen ramt af et kraftigt jordskælv, der målte 6,6 på Richterskalaen.

Jordskælvets epicenter lå 162 kilometer sydøst for byen, og omkring klokken 05.20 blev indbyggerne i den sydspanske derfor vækket af kraftige rystelser.

En af dem er 21-årige Sofia Angelo Haase fra Aarhus, der siden november har boet og arbejdet i Malaga.

LÆS OGSÅ: Kraftigt jordskælv rammer tæt på Malaga

- Jeg vågner ved, at min seng ryster voldsomt. Jeg bliver selvfølgelig bange og forskrækket, men der var umiddelbart ikke andet, der ryster, og det er hurtigt overstået, fortæller hun til metroxpress.

Sofia Angelo Haase bor sammen med to andre piger, som også vågnede af rystelserne. Bagefter havde hun svært ved at falde i søvn igen.

LÆS OGSÅ: TV: Voldsomt jordskælv dræber mindst fire i Indien

- Jeg lå vågen bagefter og kunne ikke sove mere. Jeg lå bare og var nervøs for, at der skete noget mere. Man hører jo om efterskælv, så jeg regnede med, at der ville komme flere rystelser, fortæller Sofia Angelo Haase.

Efterfølgende skete der dog ikke mere. Sofia Angelo Haase beskriver det som en mærkelig oplevelse.

LÆS OGSÅ: Øjenvidne til eksplosion i Tyrkiet: Jorden rystede

- Der er ikke noget at se nogen steder. Der er vist ikke kommet nogen til skade, og der er heller ikke givet nogen varsler om efterskælv, siger hun.

Sofia Angelo Haase har alligevel skrevet ud til familie og venner på Facebook, at hun er okay efter jordskælvet.

LÆS OGSÅ: Danske turister bliver foreløbig i Hurghada efter angreb

USA's geologiske tjeneste, USGS, oplyser til Reuters, at jordskælvet fandt sted i 33 kilometers dybde.

Der er foreløbig ingen meldinger om tilskadekomne, materiel skade eller eventuelle tsunamivarsler som følge af skælvet.


LÆS OGSÅ: Overlevende efter skælv har sovet under åben himmel

LÆS OGSÅ: Kraftigt jordskælv ryster to millionbyer

LÆS OGSÅ: Kraftigt jordskælv rammer det vestlige Grækenland

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress