Af - 02/04-16 19:45

Turist ædt af saltvandskrokodille under snorkeltur i IndonesienTurist ædt af saltvandskrokodille under snorkeltur i Indonesien

En snorkeltur i det krystalklare indonesiske hav fik en tragisk udgang for en turist

storybild

Sergey Lykhvar mistede livet i sidste uge, da han snorklede alene rundt om en afsides ø. Myndighederne tror, at en saltvandskrokodille er skyld i hans død.

37-årige Sergey Lykhvar blev meldt savnet sidste fredag, efter han havde besøgt Raja Ampat øerne vest for Papuar. Her havde han planlagt at snorkle rundt om den afsidesliggende ø, Minyaifun Island. Men den russiske turist kom aldrig tilbage, skriver The Telegraph.

LÆS OGSÅ: Stella på Amager deler soveværelse med en krokodille og fire slanger

Prasetyo Budiarto, chef for eftersøgnings- og redningsindsatsen i regionen fortæller til pressen, at redningsholdet så en stor saltvandskrokodille, der fulgte efter turistens lig, da de fandt ham.

- Ud fra hans manglende lemmer og omfanget af hans skader, så tror vi han blev dræbt af krokodillen, siger Budiarto.

LÆS OGSÅ: Bekræftet: Dansk kvinde fundet død i Norge

Sergey Lykhvars lig blev fundet i et afsides område, hvor der var meget stærk strøm og skarpe klipper.

Hans sønderrevne lig blev transporteret med båd fra Raja Ampat til Sorong. Liget er blevet kremeret, efter familiens ønske.

- Vi er stadig i kontakt med den russiske ambasade, fra hvem vi har fået at vide, at familien vil komme og hentes hans aske her i Indonesien, fortæller eftersøgningschefen.

LÆS OGSÅ: Mænd er dømt til døden: Dræbte to på turistø i Thailand

I Australien og Indonesien er det ikke sjældent set, at saltvandskrokodiller, der kan blive over fem meter lange, går til angreb, men det er til gengæld ikke ofte det går ud over turister.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress