Af Lars Dinesen - 12/12-15 13:29; Opdateret: 12/12-15 13:41

Nær aftale: Ministre venter på klimatekst og vedtagelseNær aftale: Ministre venter på klimatekst og vedtagelse

Det er endnu for tidligt at sige, om verden får en klimaaftale i Paris. Men meget peger i den retning.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Davali Philip)

Omkring klokken 14 lørdag mødes EU's energi- og klimaministre for at diskutere den tekst, som kort forinden omdeles til alle 195 lande på klimatopmødet COP21 i Paris.

Sidst på eftermiddagen er det planen, at FN-aftalen om Jordens klima skal vedtages på et plenarmøde i konferencecentret Le Bourget nord for den franske hovedstad.

Men indtil videre venter ministrene, siger Lars Christian Lilleholt (V) til Ritzau.

- Når vi har fået teksten, skal den diskuteres på EU-koordinering, og så er det forventningen, at der kl. 15.45 er nyt møde i plenarsalen, hvor den endelige tekst kommer til diskussion, siger han.

LÆS OGSÅ: Ekstremt vejr tvinger dobbelt så mange på flugt som krig

Det er endnu for tidligt at sige, om der kommer en global aftale, understreger Lilleholt.

- Når 195 lande skal blive enige, skal der indgås mange kompromisser, som det også er understreget af præsident Hollande og udenrigsminister Laurent Fabius. Men jeg tror stadig, at Paris bliver vendingen for klimaet, siger den danske minister.

- Hvor forpligtende og ambitiøs den bliver, er alt for tidligt at sige noget om. Vi venter i spænding, tilføjer Lars Christian Lilleholt.

LÆS OGSÅ: Færre lande end normalt forsøger at sabotere klimamøde

At dømme efter stemningen i plenarsalen er udsigterne dog gode. Der var lørdag middag klapsalver til såvel COP21-formand Fabius og Francois Hollande som til FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, der indtrængende opfordrede ministrene til at "gøre arbejdet færdigt".

Laurent Fabius følger den strategi at præsentere forhandlerne for et "alt-eller-intet"-dokument, som skal godkendes eller forkastes. Den franske udenrigsminister vil for alt i verden undgå at genåbne teksten med endeløse diskussioner og slagsmål til følge.

LÆS OGSÅ: CO2-udledningen falder i 2015, viser nyt studie

- Ingen her ønsker en gentagelse af, hvad der skete i København, sagde han med henvisning til det kaotiske og kuldsejlede COP15-topmøde i 2009.

LÆS OGSÅ: Minister: Klimaaftale kan sikre 50 mia. i dansk eksport

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress