Af - 28/05-15 17:27; Opdateret: 28/05-15 17:46

Nyt farligt narko: Du bliver lige så stærk og rasende som Hulk - inden du dørNyt farligt narko: Du bliver lige så stærk og rasende som Hulk - inden du dør

Det euforiserende stof skulle angiveligt være meget værre end kokain.

storybild

(Billede: Polfoto)

Et nyt syntetisk stof hærger det sydlige Florida i USA. Det har fået skylden for 18 dødsfald siden september og der bliver indlagt mellem tre til fire personer hver dag på hospitalerne på grund af stoffet. Det går under navnet Flakka, hvilket kan oversættes til 'en smuk, elegant og charmerende kvinde'.

Det skriver flere amerikanske medier heriblandt New York Times og CNN.

Flakka minder om kokain og metamfetamin. Det har alvorlige bivirkninger. Det giver blandt andet brugeren farlige paranoide hallucinationer, og samtidig bliver man også stærkere. Nogle føler, at de bliver lige så stærke som den vrede superhelt Hulk. CNN skriver eksempelvis, at en påvirket mand sparkede en orkansikret dør ind på en politistation.

- Det er formentlig det værste, jeg har set, siden crack kokain var på sit højeste. Det her er ikke bare narko, det er ren gift, siger James Hall, der er ekspert i euforiserende stoffer.

- Det er meget svært at kontrollere doserne. Bare en lille smule mere kan resultere i, at man dør.

Stoffet fås i forskellige former, og det kan ryges, indsprøjtes og sniffes. En dosis i USA kan købes for helt ned til fem dollar svarende til 35 danske kroner, og den billige pris har gjort mange hjemløse afhængige.

Mange dør af hedeslag, fordi stoffet også får kroppens temperatur til at stige voldsomt. Der er forskellige forlydender om, hvor længe man forbliver høj, men New York Times skriver, at man på en lille dosis kan forblive skæv i op til tre dage. Men det er en høj pris, man betaler. Stoffet påvirker nemlig også brugerens nyre, og bare én enkelt overdosis kan medføre, at man skal være i dialysebehandling resten af livet.

LÆS OGSÅ: Politiet til karneval: Vi deler bøder ud med rund hånd

LÆS OGSÅ: Svensk politi med kreativ GUIDE: Sådan klager du over dit narko

LÆS OGSÅ: Toldere konfiskerer langt mere syntetisk narko end tidligere

LÆS OGSÅ: Mand og kvinde anholdt i Nakskov for salg af narko

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress