Af - 26/05-16 12:40

Dette land vil kastrere pædofileDette land vil kastrere pædofile

Indonesiens præsident vil indføre de hårdeste straffe for seksualforbrydelser.

storybild

(Billede: Scanpix)

Indonesiens præsident Joko Wikodo indfører en af verdens strengeste straffe for pædofile og voldtægtsforbrydere. Det skriver Dagbladet.no.

I april blev syv teenagedrenge idømt 10 års fængsel, efter de havde gruppevoldtaget en 14-årig pige. De 10 års fængsel er fire år under den maksimale straf for voldtægt på 14 år. Det har fået præsident Wikido til at revurdere strafferammerne for seksualforbrydelser.

I et lovtillæg åbnes der nu op for, at pædofile kan straffes med døden eller kemisk kastration.

Overgreb som har ført til død, sygdom, psykiske lidelser eller tab af evnen til at føde børn hos ofret, kan udløse en tilsvarende straf. Det skriver Wall Street Journal.

Pædofile risikerer for fremtiden 20 års fængsel i stedet for den nuværende maksimumstraf på 10 år. Overgribere risikerer også at skulle leve med fodlænke efter endt straf. Derudover vil overgreb på børn kunne blive straffet med kemisk kastration og dødsstraf.

Dette vil gøre det muligt for dommere at give strengere straffe, som kan have en afskrækkende effekt på overgribere, sagde præsidenten på en pressekonference ifølge New York Times .

Den kemiske hormonelle kastration, der får gerningsmanden til at miste sexlysten, er en omstridt straffeform, og det har blandt andet fået menneskerettighedsaktivisten Mariana Aminudi til at kritisere tiltaget på Twitter.

Kastreringsloven viser, at myndighederne ikke ser voldtægt som en voldshandling, men at det blot handler om at kontrollere seksuelle lyster, skriver hun.

LÆS OGSÅ: Superstjerne i chok-interview: Pædofile styrer Hollywood

LÆS OGSÅ: Dommer tilbyder at betale bøde for pige, der stak pædofil med kniv

LÆS OGSÅ: Han voldtog 13-årig og gjorde hende gravid: Så voldtog hans deres datter

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress