09/01-16 14:39; Opdateret: 09/01-16 15:23

39 mennesker meldes dræbt ved et russisk luftangreb39 mennesker meldes dræbt ved et russisk luftangreb

Et russisk luftangreb på et fængsel drevet af al Qaeda i Syrien menes at have kostet 39 mennesker livet.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Mindst 39 mennesker er lørdag blevet dræbt ved et russisk luftangreb mod et fængselskompleks, som drives af islamister i Nusrafronten i provinsen Idlib i Syrien, siger overvågningsgruppen Syriens Observatorium for Menneskerettigheder.

De fleste af de dræbte var oprørere, som var indespærret af Nusrafronten. Mindst fem civile meldes dræbt.

LÆS OGSÅ: Danske elitesoldater kan være på vej til Syrien

Fængslet ligger nær et velbesøgt marked i Maarat al-Numan.

Selv om Nusrafronten og Islamisk Stat er jihadist-organisationer, så er de bitre rivaler og bekæmper ofte hinanden i Syrien.

I Idlib er Nusrafronten i alliance med en anden ekstremistgruppe, Ahrar al-Sham.

LÆS OGSÅ: 21-årigt IS-medlem henretter sin egen mor offentligt

LÆS OGSÅ: Sulteramt by i Syrien får adgang til nødhjælp

Overvågningsgruppen Syriens Observatorium for Menneskerettigheder, der har hovedkvarter i London, har et netværk af kilder over det meste af Syrien og er den mest anvendte kilde til overblik over dræbte og sårede i den syriske borgerkrig.

Rusland, der støtter Syriens præsident, Bashar al-Assad, er blevet beskyldt af Vesten for at bruge sine bombeangreb til at hjælpe landets leder i stedet for at ramme Islamisk Stat.

LÆS OGSÅ: Vagthund: Alle Syriens kemiske våben er destrueret

Assad-regimets styrker har for første gang i flere år generobret terræn i det sydlige Syrien, efter at de russiske kampfly har bombarderet en række mål i området.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress