Af Lars Dinesen - 20/06-15 10:11

Putin afviser at betale 50 milliarder oliedollar tilbagePutin afviser at betale 50 milliarder oliedollar tilbage

Rusland anerkender ikke afgørelse fra international domstol om, at olieaktionærer skal have kæmpe erstatning.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Alexei Druzhinin)


Rusland anerkender ikke Den Internationale Voldgiftsdomstol i Haag, som sidste sommer idømte Rusland til at betale cirka 50 milliarder dollar i erstatning (277 milliarder danske kroner) til en gruppe tidligere aktionærer i det opløste russiske olieselskab Yukos.

Det fastslog Ruslands præsident, Vladimir Putin, fredag. Samtidig gjorde han det klart, at Rusland er parat til at gå videre med sagen.

- Vi vil forsvare vores interesser gennem det retslige system, siger Putin.

Hvad det præcist indebærer, kom han ikke ind på, men udenrigsminister Sergej Lavrov har tidligere sagt, at Rusland er indstillet på at indefryse aktiver i Rusland, som ejes af "udenlandske selskaber med statslig medejerskab".

LÆS OGSÅ: Avis: USA klar til at opbevare tunge våben i Østeuropa

Putins udmelding kommer, efter at en række russiske aktiver i Belgien og Frankrig - blandt andet bankkonti - er blevet indefrosset i et forsøg på at sikre, at pengene bliver udbetalt til de tidligere aktionærer i Yukos.

Indefrysningen indebærer, at de russiske ejere af aktiverne ikke kan råde over dem.

Formanden for det russiske parlament sammenligner indefrysningen med "landevejsrøveri".

LÆS OGSÅ: Putin viser sig frem på skøjter: Laver otte mål i ishockeykamp

Kendelsen mod Rusland blev afsagt i juli 2014.

På det tidspunkt stod Rusland over for sanktioner fra EU og USA på grund af landets annektering af halvøen Krim, som tidligere var en del af Ukraine, samt beskyldninger om medvirken til urolighederne i det østlige Ukraine.

Yukos blev dannet i 1993 som et statsligt olieselskab, men var blandt de selskaber, der kom på private hænder i det økonomiske kaos, som fulgte efter opløsningen af Sovjetunionen.

Yukos' ejer, Mikhail Khodorkovskij, blev anholdt i 2003 og fængslet på anklager om at have svindlet staten for enorme skattebeløb.

LÆS OGSÅ: Rusland advarer Nato mod planer i Østeuropa

I 2006 blev Yukos tvangsopløst og de resterende værdier overført til staten. Selskabets oliefelter blev i den forbindelse solgt til det statslige Rosneft for priser langt under markedsværdien.

Mikhail Khodorkovskij blev i december 2013 benådet af sin tidligere politiske rival, Vladimir Putin, og han blev kort efter løsladt. Han er nu bosat i Schweiz. Khodorkovskij har sagt, at han ikke vil forsøge at få del i erstatningsbeløbet.

LÆS OGSÅ: Rapport: Atommagter moderniserer deres arsenaler

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress