Af Ritzau - 02/10-16 18:34

Indien ratificerer klimaaftalen fra ParisIndien ratificerer klimaaftalen fra Paris

Indien, der er verdens tredjestørste udleder af CO2, har ratificeret den internationale klimaaftale.

storybild

Indien har ratificeret klimaaftalen, der skal reducere det globale udslip af CO2. Billedet her er fra 15. marts i år, hvor smoggen hviler over New Delhi. (Billede: Scanpix/Roberto Schmidt)

Den indiske regering har ratificeret den internationale klimaaftale fra topmødet i Paris i 2015.

Det siger Indiens miljøminister, Anil Madhav Dave.

- Et stort skub for global handling for at gøre noget ved klimaforandringerne, siger ministeren på Twitter.

Det franske nyhedsbureau AFP skriver, at Indien med 1,3 milliarder indbyggere er verdens tredjestørste udleder af CO2 efter Kina og USA.

Klimaaftalen blev udarbejdet under det globale topmøde i den franske hovedstad, og da bakkede næsten 200 lande op om, at verdens udledning af CO2 skal reduceres.

Målet er, at der skal gennemføres en lang række tiltag verden rundt for at holde stigningen i den globale temperatur på under to grader celsius i forhold til 1850'erne, da industrialiseringen for alvor kom i gang.

Klimaeksperter anslår ifølge AFP, at det vil kræve en overordnet reduktion i udslip af CO2 på mellem 40 og 70 procent i perioden fra 2010 til 2050.

Klimaaftalen træder i kraft, når mindst 55 lande, der tilsammen står får mindst 55 procent af den globale CO2-udledning, har ratificeret den.

Med Indien har 62 lande ratificeret klimaaftalen. Tilsammen udleder de 52 procent af det globale CO2-udslip.

/ritzau/dpa

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress