Af - 13/05-16 13:22

Pizza-kæde bringer ud på seks kilometer højt bjergPizza-kæde bringer ud på seks kilometer højt bjerg

Pizza-giganten Pizza Hut har lavet endnu et pizza-stunt og leveret pizza på toppen af Kilimanjaro.

Forestil dig, at du har besteget Afrikas højeste bjerg. Det eneste, du har lyst til, er en lækker pepperonipizza. Du forsøger at ringe til det lokale pizzeria, men der er ikke noget net. Dine fastfood-apps kan heller ikke hjælpe dig. Dit pizzaprojekt virker umuligt, men nu har Pizza Hut modbevist det. Det skriver The Telegraph.

Pizza-giganten præsterede at levere netop en pepperoni-pizza på toppen af det 5.895 meter høje Mount Kilimanjaro (også kendt som Uhuru Peak) i Tanzania - bare for at bevise, at de kunne.

Den vilde levering skete, da kæden åbnede en restaurant i Tanzania, der nu er land nummer 100 på verdensplan, hvor du kan finde en Pizza Hut.

Dermed er kæden nu indehaver af Guinness' verdensrekord for "verdens højeste pizzalevering" på jorden.

Leveringstiden var dog noget længere end de klassiske "10 minutter!". Det tog nemlig fem ansatte og lokale guides fire dage at transportere pizzaen op til toppen. Pizzaen blev holdt varm i en batteristyret varmeboks.

Pizza Hut har tidligere leveret pizza til det hvide hus i Washington, den internationale rumstation ISS, og nu altså også på Afrikas højeste bjerg.

Man bliver helt sulten af det...

LÆS OGSÅ: Han bestilte en pizza hver eneste dag: Nu har det reddet hans liv

LÆS OGSÅ: Top 10: Denne pizza er et hit blandt pigerne

LÆS OGSÅ: Galt eller genialt? Se et noget alternativt brug af pizzabakke

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress