Af Ritzau - 30/06-16 10:11; Opdateret: 30/06-16 10:36

Efter terrorangreb: Tyrkisk politi anholder ni personerEfter terrorangreb: Tyrkisk politi anholder ni personer

Specialenheder fra tyrkisk politi har ved aktioner i byerne Izmir og Istanbul anholdt mindst ni personer.

storybild

(Billede: Osman Orsal)

Mindst ni personer er blevet anholdt af de tyrkiske myndigheder efter aktioner i byerne Izmir og Istanbul. Det oplyser det statslige nyhedsbureau Anadolu ifølge Reuters. Det står ikke klart, hvor nyhedsbureauet har sine informationer fra.

Særenheder fra det tyrkiske politi er torsdag morgen rykket ind i tre kvarterer i Istanbul. Det står ikke klart, hvad resultatet af de aktioner er. Samtidig er ni personer blevet anholdt i kystbyen Izmir. Det oplyser Anadolu.

De anholdte personer er ifølge Anadolu mistænkt for at være del af Islamisk Stat-celler i landet. De er angiveligt i kontakt med personer i Syrien. Personerne er under mistanke for at stå for finansiering, rekruttering og logistisk støtte til Islamisk Stat.

Aktionerne sker to dage efter et angreb på lufthavnen i Istanbul, hvor tre selvmordsbombere dræbte 42 personer.

Myndighederne i både Tyrkiet og USA mener, at personer med sympati eller kontakt til Islamisk Stat stod bag angrebene, skriver Reuters.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress