Af - 29/06-16 14:27

TV: Her fældes formodet terrorist, lige inden han sprænger sig selv i luftenTV: Her fældes formodet terrorist, lige inden han sprænger sig selv i luften

En chokerende video, der angiveligt viser en af terroristerne fra lufthavns-angrebet i Istanbul, florerer lige nu på nettet. Vi skal advare om stærke billeder.

I kølvandet på det blodige terrorangreb mod Atäturk-lufthavnen i Istanbul i går aftes er en opsigtsvækkende video begyndt at florere på nettet.

Videoen, der formodes at være filmet af et overvågningskamera i lufthavnen, viser angiveligt, hvordan en heltemodig tyrkisk politimand eller vagt i sidste øjeblik sætter en stopper for en af de tre terrorister og dermed redder menneskeliv.

LÆS OGSÅ: Dansk øjenvidne til angreb i lufthavn: Jeg når lige at tænke, at 'nu er det forbi'

På optagelserne ser man folk løbe væk i panik. Pludselig kommer en af terroristerne til syne med et våben. Han falder dog til jorden og taber sit våben, da han formodentlig bliver ramt af skud fra den heltemodige betjent.

Man ser derefter, hvordan betjenten med trukket våben nærmer sig terroristen, der ligger og vrider sig på gulvet.

LÆS OGSÅ: Guvernør opjusterer dødstal: 41 blev dræbt og 239 såret i Istanbul

Betjenten tager dog hurtigt benene på nakken og løber væk. Sikkert fordi han opdager, at terroristen skal til at udløse sin selvmordsvest. Ganske rigtigt går der heller ikke meget mere end nogle sekunder, før bomben sprænger.

Det har foreløbig ikke været muligt at få videoklippet bekræftet fra officiel hånd. Hvordan angrebet præcis fandt sted er nemlig stadig uklart. Flere lokale og internationale medier skriver dog på baggrund af øjenvidneberetninger om, hvordan det lykkedes betjenten at redde adskillige menneskeliv med sin heroiske handling.

Politimandens identitet er fortsat ukendt. Om han nåede væk, inden bomben eksploderede, vides heller ikke i skrivende stund.

LÆS OGSÅ: 41 dræbt og 239 såret under angreb i Istanbul-lufthavn

De tyrkiske myndigheder har indtil videre oplyst, at tre mænd angiveligt ankom til lufthavnen i en taxi. Her åbnede de ild med automatvåben mod menneskemængden og sprængte efterfølgende sig selv i luften.

Der skulle i alt have været tre eksplosioner. To ved selve lufthavnen og en på parkeringspladsen.

En tyrkisk guvernør oplyser onsdag ved middagstid til Reuters, at 41 personer er dræbt og 239 er såret efter angrebet. 13 af de dræbte er udlændinge og 109 af de sårede er udskrevet fra hospitaler.


LÆS OGSÅ: Efter terror: Politiet øger sikkerheden i København

LÆS OGSÅ: Sangerinde får hug: Bruger upassende emoji til at hylde ofre for Istanbul-angreb

LÆS OGSÅ: Efter terror: Politiet øger sikkerheden i København

LÆS OGSÅ: Fly må hverken lande eller lette i Istanbul efter angreb

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress