Af Ritzau - 08/11-16 13:43

Krigere fra Islamisk Stat bortfører 295 irakiske soldaterKrigere fra Islamisk Stat bortfører 295 irakiske soldater

Tidligere soldater og civile skal formentligt bruges til menneskelige skjolde, siger FN.

storybild

Røgen stiger op over Qayyarah-området syd for Mosul. (Billede: Scanpix/Ahmad Al-rubaye)

Islamisk Stat (IS) har kidnappet 295 tidligere irakiske sikkerhedsstyrker i nærheden af IS-højborgen Mosul.

Det oplyser FN's talskvinde for menneskerettigheder, Ravina Shamdasani, ifølge Reuters.

Samtidig har bevægelsen tvunget 1500 familier til flytte fra byen sammen IS.

- Folk bliver flyttet eller bortført. Det ser ud til, at de enten skal bruges som menneskelige skjolde eller - afhængigt af deres overbevisninger - dræbt, siger Ravina Shamdasani.

Bortførelserne fandt sted i sidste uge, efter at irakiske regeringsstyrker med støtte fra USA indledte deres forsøg på at genvinde kontrollen over Mosul.

Omkring 100 af de tidligere sikkerhedsstyrker blev kidnappet omkring midnat 3. november fra landsbyen Mawaly, som ligger 20 kilometer vest for Mosul.

De resterende 195 blev bortført mellem 1. og 4. november fra flere landsbyer i Tal Afar-distriktet.

De bortførte familier blev ført til lufthavnen i Mosul.

- De civiles skæbne er ukendt i øjeblikket, siger talskvinden.

Offensiven for at tilbageerobre Mosul begyndte for tre uger siden. Også kurdiske Peshmerga-krigere og shiamilitser deltager i offensiven.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress