Af - 01/04-15 20:31; Opdateret: 01/04-15 21:02

Aprilsnar gik galt: Lod som om hun ville slå op - Men blev så selv 'dumpet'Aprilsnar gik galt: Lod som om hun ville slå op - Men blev så selv 'dumpet'

En britisk piges twitter-post af hendes aprilsnar med kæresten er gået viral.

storybild

Modelfoto. (Billede: Polfoto/AP)

Fantasien og kreativiteten kender ingen grænser, når folk rundt om i verden i dag har forsøgt at tage fusen på hinanden med en aprilsnar.

De bedste aprilsnarre må dog siges at være dem, hvor man opdager, at det er en joke og så vender den 180 grader den anden vej mod den, der forsøger at narre én.

LÆS OGSÅ: Aprilsnar: Sådan forsøgte medierne at tage fusen på dig i dag

Det er angiveligt det, som en britisk fyr tidligere i dag lykkedes med, da hans kæreste kort efter midnat sendte ham en sms, hvor hun forsøgte at bilde ham ind, at hun ikke længere var lykkelig i deres forhold.

Sms’en er nu gået viral på Twitter, efter at den unge pige, Hayleigh McBay, har postet et screenshot af sms-korrespondancen med kæresten, som hun forsøgte at narre.

Her kan man læse, hvordan den snarrådige kæreste straks svarer tilbage, at han er glad for, at hun sagde det først, da han havde tænkt det samme - Et svar, der fik Hayleigh McBay til at hoppe på, at kæresten for en kort stund mente det seriøst, og dermed endte hun selv som den narrede.

Du kan læse sms'en her:


Mange Twitter-brugere har dog efterfølgende stillet spørgsmålstegn ved, om Hayleigh McBays post i sig selv er en aprilsnar, hvilket hun dog benægter.




LÆS OGSÅ: Aprilsnar: Sådan driver medierne gæk med dig
LÆS OGSÅ: TV: Her er de mest tåkrummende sjove break-up smser
LÆS OGSÅ: Fantom-SMS'er narrer to ud af fem danskere

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress