Af Agnete Finnemann Scheel - 26/10-15 17:50

Næsten 200 meldes dræbt ved jordskælv i AfghanistanNæsten 200 meldes dræbt ved jordskælv i Afghanistan

Redningsmandskaber har travlt i Afghanistan og Pakistan efter et kraftigt jordskælv med en styrke på 7,5.

storybild

People injured in an earthquake receive treatment at a local hospital in Peshawar, Pakistan, Monday, Oct. 26, 2015. A powerful 7.7-magnitude earthquake in northern Afghanistan rocked cities across South Asia. Strong tremors were felt in Kabul, New Delhi and Islamabad on Monday. In the Pakistani capital, walls swayed back and forth and people poured out of office buildings in a panic, reciting verses from the Quran. (AP Photo/Mohammad Sajjad) (Billede: Polfoto/Mohammad Sajjad)

Folk gik i panik, og bygninger styrtede sammen i flere lande, da et kraftigt jordskælv mandag eftermiddag ramte Afghanistan med et hastigt voksende antal dødsofre til følge.

Landets øverste leder, Abdullah Abdullah, kalder jordskælvet "det værste i årtier".

Omkring 200 mennesker er mandag aften lokal tid meldt omkommet efter jordskælvet, oplyser myndighederne i Afghanistan og i nabolandet Pakistan ifølge nyhedsbureauet AFP.

Lokale embedsmænd i Pakistan siger, at 135 mennesker er omkommet, mens lokale embedsmænd i Afghanistan har 63 bekræftede dødsofre.

LÆS OGSÅ: Pakistanere frygter det værste efter jordskælv

Men begge steder frygtes det, at dødstallet stiger. Telefonforbindelserne til mange katastrofeområder er væk.

I Pakistan har premierminister Nawaz Sharif sat hæren ind for at hjælpe med redningsarbejdet.

Over 1000 kilometer væk i den indiske by New Delhi har myndighederne indstillet driften i metroen.

I Afghanistan blev 12 skolepiger trampet ihjel under et panikløb, oplyser myndighederne i byen Taloqan.

Skælvet, der er målt til en styrke på 7,5 af USA's geologiske tjeneste, satte bygninger i rystelser over 1000 kilometer væk, og folk i det nordlige Indien flygtede ud på gaderne.

Jordskælvet havde epicentrum omkring 250 kilometer fra Kabul.

I New Delhi indstillede man metroen efter jordskælvet, skriver avisen The Times of India.

Det er ikke ualmindeligt, at bygninger i det nordlige Indien ryster, når Afghanistan rammes af jordskælv.

Det var også tilfældet i 2013, da landet blev ramt af et mindre kraftigt skælv med en styrke på 5,7.

Nepal blev i april lammet af et jordskælv nær hovedstaden Kathmandu. Næsten 10.000 mennesker mistede livet, og skælvet har forårsaget store ødelæggelser i landet.

LÆS OGSÅ: Mange døde efter årtiers værste jordskælv i Afghanistan

Ved tidligere jordskælv i regionen er boliger ofte styrtet sammen, da regn har svækket Afghanistans traditionelt-byggede lerhuse.

Myndighederne har samme frygt denne gang, da store mængder regn er faldet i regionen.

Både Afghanistan og Pakistan rammes jævnligt af jordskælv.

Et af de værste i nyere tid var i 2005, da flere end 80.000 mennesker mistede livet efter et skælv i Kashmir ikke langt fra den pakistanske hovedstad, Islamabad.

LÆS OGSÅ: Pakistan sætter hæren ind efter kraftigt jordskælv

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress