02/02-16 16:46; Opdateret: 02/02-16 18:27

EU og USA er blevet enige om datastrøm over AtlantenEU og USA er blevet enige om datastrøm over Atlanten

Der er indgået en dataaftale mellem USA og EU, som skal erstatte den såkaldte "safe harbour"-aftale.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Polfoto/AP)

Forhandlere fra EU-Kommissionen og USA er tirsdag blevet enige om en ny aftale vedrørende transatlantiske dataoverførsler.

- For første gang har USA givet EU bindende forsikringer om, at adgangen til offentlig data vil være begrænset, og at den vil blive overvåget og indeholde sikkerhedsmekanikker, siger Andrus Ansip, der er næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for det digitale indre marked, på et pressemøde i Strasbourg.

- USA har gjort det klart, at de ikke foretager vilkårlig masseovervågning af europæere. USA har foretaget en omfattende intern undersøgelse hvad angår deres nationale efterretningsaktiviteter.

LÆS OGSÅ: Internetovervågning vil lagre ufattelige mængder data

- Dette var en del af præsident Obamas tale i januar 2014, og det er nu blevet afspejlet i de præcise løfter, vi har modtaget fra USA vedrørende transatlantiske datastrømme siger Ansip.

Aftalen skal blandt andet sikre, at virksomheder overholder love om databeskyttelse, og loven gør det muligt at sanktionere imod virksomhederne, hvis de ikke overholder de gældende regler, skriver tyske dpa.

Ifølge aftalen vil borgerne nu have flere muligheder, hvis de er bekymrede for, at deres data er blevet misbrugt.

LÆS OGSÅ: Telebranchen er rystet over massiv registrering på nettet

Føler borgere, at deres data er blevet eller bliver misbrugt, vil de kunne rejse sagen hos EU's databeskyttelsesmyndigheder, der sammen med deres amerikanske kolleger vil kigge på sagen, skriver AFP.

Den nye aftale - som dog stadig skal godkendes af EU's medlemslande - skal erstatte den såkaldte "safe harbour"-aftale, der sidste år blev underkendt af EU-Domstolen.

Domstolen mente blandt andet, at europæiske Facebook-brugeres personoplysninger ikke var tilstrækkeligt beskyttet i USA.

Et af kritikpunkterne for den gamle aftale var, at EU-borgere ikke fik nok juridisk beskyttelse, blandt andet fordi de amerikanske efterretningstjenester havde for nem adgang til EU-borgeres persondata.

LÆS OGSÅ: LISTE: Har du et af disse 25 kodeord? Så er du sårbar

Det var meningen, at der skulle være indgået en aftale senest ved udgangen af januar, og virksomheder i både USA og Europa har tidligere udtrykt bekymring for de juridiske problemer, der ville opstå, hvis man ikke kom frem til en aftale.

I aftalen indgår en årlig statusgennemgang af reglerne.

Det var den østrigske jurist Maximillian Schrems, der startede sagen efter den amerikanske whistleblower Edward Snowdens afsløringer af omfattende overvågning udført af den amerikanske sikkerhedstjeneste, NSA.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress