Af - 20/10-16 11:17

Mød virkelighedens dræberklovn: Pogo gemte 27 lig i kælderenMød virkelighedens dræberklovn: Pogo gemte 27 lig i kælderen

Til dagligt arbejdede John Wayne Gacy som den sjove fødselsdagsklovn Pogo. Men i sin kælder gemte han på en gruopvækkende hemmelighed.

Bildstrecke im Grossformat »

I løbet af de seneste mange uger har den vestlige verden været angrebet af fænomenet 'creepy clowns' eller 'killer clowns', der har spredt sig fra USA til europæiske lande - heriblandt Danmark.

Tendensen går ud på, at personer tager klovnemasker eller -kostumer på for at forskrække og skræmme intetanende mennesker. Men er du bange for at møde en af de relativt harmløse klovne her i landet, skal du ikke ønske dig at have været ung i 70'ernes Chicago: Her kunne du nemlig komme til at møde Pogo.

Fødselsdagsklovnen Pogo med det borgerlige navn John Wayne Gacy blev den 13. marts 1980 dømt til døden med 12 dødsdomme og 21 livstidsdomme for mindst 33 mord begået i perioden 1972 til 1978.

LÆS OGSÅ: Må man pudse sin køter på en klovn? Her er politiets sjove svar

LÆS OGSÅ: Malenes søn angrebet af klovn: Han har mareridt og kan ikke sove

Gacys ugerninger blev opdaget i forbindelse med eftersøgningen af den 15-årige Robert Piest, der var sporløst forsvundet efter en jobsamtale. Politiet i Chicago kom hurtigt på sporet af John Wayne Gacy, der, ifølge Piests mor, havde lovet Piest et arbejde.

Da politiet ransagede Gacys hjem i forbindelse med Piest forsvinden, kunne de ikke slå husets mystiske lugt hen. De kom derfor tilbage for at undersøge Gacys kælder, der skulle vise sig at være fyldt med lig i forskellige tilstande. Alle af drenge og unge mænd mellem 14 og 21 år, der var blevet voldtaget og kvalt.

I kælderen fandt politiet skeletter fra mindst 27 personer, mens de fandt seks lig begravet andre steder i Gacys hus.

John Wayne Gacy alias dræberklovnen Pogo blev den 13. marts 1980 dømt til døden med 12 dødsdomme og 21 livstidsdomme. 14 år senere, i 1994, blev Gacy henrettet, 52 år gammel.

Efter sigende var hans sidste ord 'kys min røv'.

LÆS OGSÅ: Jysk klovn rev 74-årig kvindes bildør op: Det fortrød han hurtigt

LÆS OGSÅ: SMASK: Klovn skulle aldrig have skræmt Mattias og hans bedstemor

H/T EB

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress