23/11-15 06:17; Opdateret: 23/11-15 07:31

16 personer meldes såret i skyderi i New Orleans16 personer meldes såret i skyderi i New Orleans

Det er uklart, hvorfor der blev affyret skud mod en menneskemængde, der var samlet i en park søndag aften.

storybild

(Billede: Polfoto)

16 mennesker er blevet såret af skud i en park i den amerikanske storby New Orleans søndag aften lokal tid.

Det bekræfter politiet.

Omstændighederne ved skyderiet er uklart, og politiet har kun udtalt, at det "endnu er for tidligt at sige, hvorvidt det er banderelateret".

LÆS OGSÅ: Mand i Korsør overlever skud med haglgevær

Skyderiet skete, da hundredvis af mennesker var mødt op i parken for at deltage i eller se en musikvideo blive filmet, skriver Reuters.

Ingen meldes dræbt, men politiet efterforsker sagen.

- Efter at have talt med nogle af ofrene, ved vi, at der var to grupper af mennesker, der skød mod hinanden, siger talsmand for New Orleans politi Tyler Gamble til Reuters.

LÆS OGSÅ: 25-årig anholdt for drabsforsøg efter opgør i Valby

Ti personer blev angiveligt kørt på hospitalet med ambulancer for at få behandling for deres kvæstelser, mens yderligere seks personer fandt frem til hospitaler på egen hånd.

Skudepisoden fandt sted omkring klokken 19 søndag aften lokal tid.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress