Af Nicolai Skovgård - 26/06-15 14:12; Opdateret: 26/06-15 17:24

Skyderi ved turisthoteller i Tunesien: 28 meldes dræbtSkyderi ved turisthoteller i Tunesien: 28 meldes dræbt

To hoteller ved stranden i den populære tunesiske turistby Sousse er angrebet.

Advarsel

Voldsomt billede. Tryk for at vise.

Et billede fra stranden i Tunesien, hvor angrebet har fundet sted (Billede: Instagram/chervonec)

To turisthoteller i Sousse i Tunesien er blevet angrebet, og 28 mennesker er dræbt ifølge indenrigsministeriet.

De to strandhoteller ligger ved siden af hinanden.

Der opstod skyderi foran hotellerne, og en kilde siger, at mindst en af angriberne er dræbt.

Sousse er en populær turistby, som hvert år besøges af langt over en million mennesker.

Tunesien har været i højeste alarmberedskab siden marts, da militante islamister angreb det fornemme Bardo-museum i hovedstaden, Tunis, og dræbte 22 mennesker, de fleste turister.

Tunesien har siden Det Arabiske Forår i 2011 og demokratiseringen af landet oplevet, at militante salafister har modarbejdet moderniseringen.

Tunesien er i dag et arabisk mønstereksempel i demokrati, hvor sekulære og islamister enten samarbejder eller tolererer de parlamentariske spilleregler.

Rejsebureauet Bravo Tours oplyser til Ritzau, at man har rejsende fra både Jylland og Sjælland i den tunesiske ferieby Sousse, hvor der ifølge det landets indenrigsministerium er sket et terrorangreb. Selskabets rejsende er ikke blandt ofrene for angrebet, oplyser kommerciel direktør Gitte Søndergaard.


/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress