16/02-16 05:48; Opdateret: 16/02-16 07:19

Lamar stjal showet og gjorde Grammy-uddelingen politiskLamar stjal showet og gjorde Grammy-uddelingen politisk

Den sorte rapper Kendrick Lamar leverede en politisk optræden og løb med store priser under Grammy-uddelingen.

storybild

Mens Oscar-showet kritiseres for kun at hylde hvide skuespillere, står den sorte rapper Kendrick Lamar badet i Grammy-showets spotlight. (Billede: AP/John Salangsang)

Los Angeles-rapperen Kendrick Lamar viste natten til tirsdag, hvorfor det var ham, der var nomineret til flest Grammy-priser.

Rapperen fra det notoriske område Compton i Los Angeles gav en politisk motiveret optræden, der først afbildede ham selv i fangedragt og lænker og endte ud i et storslået show med et kæmpe bål på scenen.

Den 28-årige rapper spillede blandt andet sangen "Alright," der er blevet den uofficielle temasang for "Black Lives Matter"-bevægelsen, som kæmper mod politivold mod sorte.

Mod slutningen af Kendrick Lamars optræden blev der vist et kæmpe kort over Afrika bag Lamar, der havde ordet "Compton" skrevet hen over kortet.

Det var ventet, at Kendrick Lamar ville gøre opmærksom på sig selv under Grammy-uddelingen. Hans mange Grammy-nomineringer står nemlig i kontrast til filmbranchens Oscar-uddelinger, der kritiseres for kun at hylde hvide skuespillere.

Blandt de mange, der roste Lamars optræden, var den aldrende basketball-superstjerne Kobe Bryant.

- YES! @kendrick lamar rammer den! #GRAMMYs, skriver Bryant på Twitter.

Også den puertoricanske sanger Ricky Martin var ude med store roser.

- Jeg er stadig høj efter din optræden. TAK @kendrick lamar!, skriver Martin på Twitter.

Lamar løb også med stor hæder under showet, hvor han endte med at vinde fem statuetter. Han var nomineret i 11 kategorier.

Rapperen vandt blandt andet en Grammy i kategorien "bedste rapalbum" for albummet med titlen "To Pimp a Butterfly", ligesom han tog stikket i kategorien "bedste rapsang" for nummeret "Alright".

Taylor Swift var aftenens anden store vinder. Den unge popsanger vandt blandt andet det, der af mange anses for at være hovedprisen - "bedste album"-kategorien.

Den titel hev hun hjem med sit album "1989". Swift er den første kvinde, der vinder den pris to gange. Hun vandt den også i 2010 med sit album "Fearless".

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress