14/03-16 21:07; Opdateret: 14/03-16 21:24

Syrisk opposition kalder russisk exit for positivt skubSyrisk opposition kalder russisk exit for positivt skub

Det kan lægge pres på Bashar al-Assads styre i Syrien, mener oppositionen High Negotiations Committe.

storybild

Den syriske opposition i den FN-mæglede fredsproces for Syrien kalder Ruslands beslutning om at trække sig styrker tilbage "et positivt skub". (Billede: AP/Martial Trezzini/AP)

Den syriske opposition i den FN-mæglede fredsproces for Syrien kalder Ruslands beslutning om at trække hovedparten af sine styrker tilbage "et positivt skub".

Den kan lægge pres på præsident Assad, mener oppositionen.

- Hvis der er alvor bag denne melding om tilbagetrækning, så vil det være et positivt skub i forhandlingerne, siger Salim al-Muslat, som er talsmand for High Negotiations Committee (HNC).

HNC er repræsenteret ved fredsprocessen i Genève. Komiteen har rødder i og støtte fra Saudi-Arabien.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, beordrede mandag "hovedparten" af de russiske styrker hjem fra Syrien.

- Hvis der er alvor bag dette, så vil det lægge et stort pres på regimet, da den russiske støtte har forlænget dets liv. Situationen (i Syrien, red.) vil forandres markant som konsekvens af dette, siger al-Muslat.

Amerikanske regeringskilder fortæller, at landet ikke modtog et varsel fra Rusland, før Putin mandag bragede nyheden om tilbagetrækningen ud over hele kloden.

USA har heller ikke set tegn på, fortæller kilderne over for nyhedsbureauet Reuters, at russerne har forberedt en tilbagetrækning.

Ruslands FN-ambassadør fortæller, at man har modtaget "marchordre" på at "sætte fart i bestræbelserne på at nå en politisk løsning i Syrien".

- Vi er sporet ind på det politiske nu - på et stop for fjendtlighederne, siger Vitalij Tjurkin.

/ritzau/Reuters

LÆS OGSÅ: Ekspert: Russisk tilbagetrækning godt nyt for fredshåb

LÆS OGSÅ: Putin: Rusland starter tilbagetrækning fra Syrien tirsdag

LÆS OGSÅ: FN's udsending i Syrien: Vi er nået til sandhedens øjeblik

LÆS OGSÅ: FN: Børn på syv år rekrutteres til krig i Syrien

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress