Af - 07/07-15 14:44

Tusindvis minder britiske terrorofre på sociale medierTusindvis minder britiske terrorofre på sociale medier

Et nyt hashtag trender i øjeblikket på Twitter og Instagram. Med #walktogether mindes briterne ofrene for terrorangrebet i London for 10 år siden.

Bildstrecke im Grossformat »

I dag er det 10 år siden, at London blev ramt af det værste terrorangreb i nyere tid. Det blev markeret flere steder i den britiske hovedstad, og også på de sociale medier viser man sin respekt til de 52 mennesker, der mistede livet under angrebet.

LÆS OGSÅ: Danskere og muslimer vil ikke splittes af terror: #JegSmilerTilbage

Tusindvis gør brug af hashtagget #walktogether på Twitter og Instagram – et initiativ startet af den britiske tænketank British Future.



Angrebene den 7. juli 2005 ramte morgentrafikken i London, hvor tre bomber sprang i hovedstadens undergrundssystem og en i en dobbeltdækkerbus. Derfor blev pendlere med tog, bus og metro i dag opfordret til at stå af et stop tidligere på deres rute, for at gå resten af vejen. Kampagnen er inspireret af scenerne fra 2005, hvor den offentlige transport lukkede ned og tusindvis stille gik hjem, forklarer British Future.

LÆS OGSÅ: Se udlandets hyldest til Danmark: #JegErCharlie

På de sociale medier deler folk billeder og tanker fra deres gåtur sammen med hashtagget. Mange har taget billeder af deres fødder, mens andre bærer skilte med teksten 'walk together'.



- Når vi går sammen, giver det os tid og plads til at snakke, dele og kende 'den anden'. Vores fællesskab kan give styrken til ikke kun at afskrække nogen fra at følge stien til voldelig ekstremisme, men også til at opretholde freden, siger Gill Hicks, der var den sidste person, der blev reddet levende ud fra bombningen i undergrunden, og som i går også var på gaden for at markere 10-års-dagen.

LÆS OGSÅ: Frankrigs præsident om angreb: Det er terror

Ud over de 52 dræbte blev mere end 700 såret under angrebene.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress