Af - 13/07-16 09:23

Mand slikkede 8-årig pige mellem benene - nu sænker retten hans strafMand slikkede 8-årig pige mellem benene - nu sænker retten hans straf

Landsretten i Sverige mener ikke, at en ældre mand voldtog en lille pige, da det kun varede i kort tid.

storybild

Arkivfoto (Billede: Scanpix)

Hvor går grænsen egentlig for, hvornår noget er voldtægt? Det spørgsmål stiller mange svenskere sig formentlig i disse dage, efter at en svensk mand født i 1955 har fået sænket sin straf for at slikke en otteårig pige mellem benene. Det skriver svenske Metro.

De to episoder fandt sted i 2014, og manden, der er fra den sydlige del af Norrland, blev i byretten idømt tre år og seks måneders fængsel for de to voldtægter af pigen. Men den straf har landsretten nu valgt at sænke, da de mener, at den lille pige kun har været udsat for én voldtægt.

Den første gang slikkede manden nemlig pigen i omkring et minut, og det er derfor svarende til et samleje. Anden gang var det dog maksimal 20 sekunder, og derfor kan man ikke kalde det et samleje og dermed voldtægt, slår retten fast.

- Det er ubestridt, at det ikke varede i mere end et par sekunder, så alvoren af krænkelsen er ikke sammenlignelig med et samleje, vurderer retten.

Det ene tilfælde er derfor voldtægt af et barn, mens det andet karakteriseres som seksuelt misbrug af børn. Manden slipper derfor med et år mindre i fængsel og en lavere erstatning til pigen. Han skal i fængsel i to år og seks måneder, og han skal betale hende 195.000 kroner plus renter.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress