Af Benjamin Krogh - 02/01-16 11:36

Bevæbnede mænd angriber indisk luftbase: Mindst seks dræbtBevæbnede mænd angriber indisk luftbase: Mindst seks dræbt

En indisk militærbase, der ligger tæt på grænsen til Pakistan, er blevet angrebet lørdag nat lokal tid.

storybild

Arkivfoto

Mindst fire oprørere og to sikkerhedsvagter har mistet livet i kampe på en indisk luftbase lørdag nat, oplyser embedsmænd.

Den militære base, der ligger tæt på den indisk-pakistanske grænse, blev angrebet af fire bevæbnede mænd.

Ifølge kilder i det indiske forsvarsministerium menes det, at de fire mænd alle kommer fra Pakistan og havde sneget sig ind på Pathankot-luftbasen i Indiens nordvestlige stat Punjab i løbet af natten.

LÆS OGSÅ: Islamisk Stat angriber base tæt på nyligt befriet by

De stjal en politibil og kørte den til den stærkt bevogtede base, hvor de trængte ind muligvis iført militæruniformer.

Fire af dem er bekræftet dræbt i ildkamp med militæret, mens også to sikkerhedsvagter har mistet livet ifølge en embedsmand fra indenrigsministeriet.

Tv-billeder viser væbnede vagter udenfor den bevogtede base, som ligger 50 kilometer fra grænsen til Pakistan. Politiet har optrappet kontrollen af køretøjer i området.

LÆS OGSÅ: Fransk restaurant i Kabul rystes af selvmordsangreb

Gerningsmændene er ifølge tv-stationen NDTV fra Pakistans islamistiske og militante gruppe Jaish-e-Muhammed, meddeler unavngivne embedsmænd til nyhedsbureauet AFP.

- De (gerningsmændene, red.) er tungt bevæbnet, og formålet med angrebet er at gøre så meget skade som muligt på basens udstyr, men indtil videre har vi haft succes (med at forhindre større skader på kampfly og andet materiel, red.), siger en embedsmand.

Kunwar Vijay Partap Singh, der står i spidsen for politiet i Punjabs Pathankot-distrikt, siger til AFP, at angrebet begyndte klokken 03.30 lokal tid - omkring klokken 23 dansk tid.

/ritzau/Reuters

LÆS OGSÅ: Tysk politi advarer om et muligt angreb i München

LÆS OGSÅ: Frankrigs præsident: Vi er ikke færdige med terror

LÆS OGSÅ: USA: IS-medlem fra Danmark dræbt i målrettet luftangreb

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress