Af - 14/05-15 13:18

Ny datingapp vil skabe verdensfredNy datingapp vil skabe verdensfred

Kan en dating-app skabe fred mellem israelere og palæstinensere? App'ens ambition er intet mindre end at forene folk på tværs af en krigszone.

storybild

(Billede: Verona - Google Play)

Swipe for swipe vil den nye app 'Verona' bringe israelere og palæstinensere sammen.

Som bruger opretter du dig som enten israeler eller palæstinenser, og så vil app'en finde personer i nærheden af dig fra 'den modsatte side' af den mangeårige konflikt.

App'en fungerer på samme måde som den populære dating-app 'Tinder'. Hvis du swiper til venstre, er vedkommende 'dømt ude'. Men hvis du godt kan lide, hvad du ser, skal du swipe til højre. Hvis der er et 'match', kan I begynde at chatte.

På den måde kan israelere og palæstinensere gå på udkig efter kærlighed eller venskab på tværs af kulturelle grænser.

- Jeg tror på at grundlaget for ethvert forhold er kommunikation. Men app'en er ikke kun til dating. Den kan også forbinde folk, der er interesserede i nye venskaber og bygge bro mellem israelere og palæstinensere, siger grundlægger Matthew Nolan til det amerikanske medie Refinery29.

App'en begyndte egentlig som en joke, men joken udviklede sig, da det gik op for Matthew Nolan, at det var en rigtig god idé.

- Min palæstinensiske ven har en israelsk kæreste. Vi jokede lidt med at lave en jøde-palæstinenser-dating-service. Efter en rum tid udviklede joken sig til virkelighed, siger han.

'Verona' har allerede ifølge grundlæggeren en del brugere i Jerusalem, Tel Aviv og Vestbredden - men den største koncentration af brugere er i New York i USA, hvor der bor en stor del israelere og palæstinensere.

En kommentar fra en bruger.

LÆS OGSÅ: #JOMO: Tag en digital detox med ny app

LÆS OGSÅ: GUIDE: Seks rejse-apps du gerne vil kende

LÆS OGSÅ: Voldsomme uroligheder breder sig i Tel Aviv

LÆS OGSÅ: Israel mindes seks millioner dræbte jøder i stilhed

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress