Af - 22/01-16 14:29

TV: Fiskede fra mole og fik den vildeste fangstTV: Fiskede fra mole og fik den vildeste fangst

En hvidhaj havde forvildet sig ind under et mole-parti i det sydlige Californien og kæmpede en 15-minutter lang kamp med fiskeren i den anden ende af fiskestangen.

Penny Novak stod på molen og så kampen mellem fiskeren og den store fisk. Heldigvis var hun hurtig til at tage sin mobil frem. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

En amerikansk fisker fik sig lidt af en overraskelse, da han halede linen ind på sin fiskestang fra en mole i San Clemente i det sydlige Californien. Op af dybet dukkede nemlig intet mindre end en hvidhaj.

Den store fisk havde angiveligt ikke kunnet dy sig for fristelsen af et nemt måltid og bidt til.

LÆS OGSÅ: Verdens største haj fanget på video: Måler gigantiske 6 meter

Penny Novak stod på molen og så den 15 minutter lange kamp mellem hvidhajen og fiskeren:

- Da vi kiggede ud over kanten, kunne vi se den. Hovedet var helt oppe over vandet, dens mund var åben. Det lignede noget fra en film, siger Penny Novak til det amerikanske medie Uproxx.

- På et tidspunkt forsvandt den under vandet igen, og vi troede, at den måske var død, men så kom den pludselig op, og vi hørte et højt brag, hvorefter den bevægede sig rundt, knækkede linen og svømmede væk, fortæller Penny Novak, som var hurtig til at tage sin mobil frem og fange den særegne episode.

LÆS OGSÅ: Verdens eneste hvidhaj i fangenskab dør efter tre dage

LÆS OGSÅ: TV: Kæmpe hvidhaj angriber turister i bur

Hvidhajen var angiveligt en baby og målte 'kun' små to meter.

Ifølge Andrew Nosal, marinebiolog i området, har man tidligere observeret kolonier af babyhvidhajer i området:

- Så de er der, men vi ser dem normalt ikke, og det her vidner om, at de rent faktisk ikke er interesseret i os, men typisk gerne vil holde afstand, siger han til Uproxx.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress