Af - 24/09-16 16:57; Opdateret: 24/09-16 21:24

Ældre ægtepar måtte ikke bo sammen - her bliver de genforenetÆldre ægtepar måtte ikke bo sammen - her bliver de genforenet

Se den rørende video, hvor et ældre ægtepar bliver genforenet efter næsten et års adskillelse.

Se den smukke video, hvor Wolfram og Anita endelig bliver genforenet. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

For en måned siden bragte det canadiske ægtepar Wolfram og Anita Gottschalk tårer til øjenkroge verden over, da folk hørte historien om, at de efter 62 års ægteskab ikke kunne få lov til at leve deres sidste dage sammen på samme plejehjem.

Nu er der atter grund til tårer - men denne gang er det de glædelige af slagsen, for ægteparret er nemlig langt om længe blevet genforenet efter at have boet hver for sig i næsten et år.

LÆS OGSÅ: Led af samme sygdom: Ungt ægtepar dør med fem dages mellemrum

Den glædelige nyhed har parrets barnebarn, Ashley Bartyik, delt på Facebook og YouTube, hvor hun har lagt en video op af det lykkelige øjeblik, hvor hendes bedsteforældre ser hinanden.

- Wolfram er endelig blevet flyttet til det samme plejehjem, hvor Anita bor. Genforeningen bragte glædestårer til alle involverede. Nu kan de bo under samme tag resten af deres dage, og vi kunne ikke være mere taknemmelige, skriver hun.

LÆS OGSÅ: Hendes mand døde pludseligt - få måneder efter fandt hun smuk skjult besked fra ham

Det var også på Facebook, hun i slutningen af august fortalte historien om, hvordan hendes bedsteforældre siden januar var blevet tvunget til at bo 40 minutters kørsel fra hinanden, fordi de var blevet anbragt på hver deres plejehjem.

Wolfram lider af demens, men minderne om og med hans hustru har han ikke glemt, så hver gang de to trods alt så hinanden, endte det i tårer, når de skulle sige farvel igen.

- Vær søde at læse dette, venner! Det her er det mest triste foto, jeg nogensinde har taget, indledte Ashley Bartyik sit opslag med et tilhørende billede af Wolfram og Anita, der begge er grædefærdige.

LÆS OGSÅ: Sødt billede høster tusinder af kommentarer

- Efter 62 år sammen har de nu været adskilt i otte måneder grundet efterslæb og forsinkelser af vores sundhedssystem, som har magten til at få flyttet min bedstefar til det samme plejehjem som min bedstemor. De græder, hver gang de ser hinanden, og det knuser mit hjerte, skrev hun i opslaget, som siden er blevet delt mere end 10.000 gange.

Men nu er der altså kommet en lykkelig krølle på historien, efter alskens medier verden over har bragt den sørgelige historie om familien Gottschalk.

LÆS OGSÅ: TV: Overrasker syg kone med fantastisk sang - hendes reaktion går lige i hjertet

Og det er Ashley Bartyik taknemmelig for.

- (Mine bedsteforældre) vil gerne takke Fraser Health (sygeforsikringsselskab, red.) for denne genforening, og også medierne for at hjælpe med at få deres historie ud. De vil også gerne takke alle rundtomkring i verden som likede, delte og diskutterede historien, skriver hun.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress