Af Lars Sejr - 17/07-15 19:43

Britiske fly bomber Syrien uden parlamentets tilladelseBritiske fly bomber Syrien uden parlamentets tilladelse

Forsvarsministeriet i London bekræfter borgerorganisations oplysning, at britiske piloter er aktive i Syrien.

storybild

David Cameron holder tale foran repræsentanter fra flyvevåbnet. (Billede: AP/Polfoto/arkivfoto)

Britiske piloter har deltaget i flyangreb mod mål i Syrien, selv om parlamentet i London ikke har givet dem mandat til at udføre militære angreb i landet.

Det er den britiske menneskerettighedsgruppe Reprieve, der har søgt aktindsigt og fastslår, at britisk militærpersonel deltager i luftangreb i Syrien sammen med amerikansk-ledede koalitionsstyrker.

Forsvarsministeriet i London har fredag efterfølgende bekræftet oplysningerne. Flyangrebene er sket i samarbejde med USA og Canada.

LÆS OGSÅ: TV: Dansk F-16-video hyldes i udlandet: Minder om Top Gun

Ifølge ministeriet er det færre end 10 piloter, der har været "embedded" - udstationeret - sammen med amerikanske og canadiske styrker.

Dermed har regeringen brudt et løfte fra 2013 - nemlig at der kun kan sendes britiske styrker på kampmission i Syrien, hvis parlamentet godkender det.

- Dokumenter, som Reprieve har fået fat i, indikerer, at britisk personel allerede har været involveret i bombemissioner over Syrien i nogen tid, og det gør den igangværende debat om, hvorvidt Storbritannien skal udføre sådanne angreb overflødig, siger Reprieves advokat, Jennifer Gibson.

- Det er alarmerende, at parlamentet og offentligheden har været holdt i uvidenhed om dette i så lang tid, føjer hun til.

LÆS OGSÅ: Villumsen: Drop indkøb af kampfly til 30 milliarder

Lige som Danmark har Storbritannien indsat fly og piloter for at bekæmpe Islamisk Stat (IS) i Irak.

Premierminister David Cameron forsøgte ganske vidst i 2013 at få parlamentets opbakning til at indsætte britiske fly mod IS i Syrien, men forslaget faldt.
Regeringen lovede efterfølgende, at det er parlamentet, der har det sidste ord, hvis det igen skulle blive aktuelt at sende britiske fly ind i Syrien.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress