Af - 29/06-16 06:02

De forsøgte at dræbe en af Kenyas ældste elefanterDe forsøgte at dræbe en af Kenyas ældste elefanter

Den 47 år gamle elefant Tim var blevet ramt af et spyd, da redningsteamet ankom.

Elefanten, der går under navnet Tim, blev for under to uger siden fundet med et spyd stikkende ud fra sit hoved.

Det var miljøforkæmperen David Bates og hans team fra The David Sheldrick Wildlife Trust, der så den sårede elefant, da den slentrede rundt nær deres lejr i Amboseli nationalpark i det sydlige Kenya.

- Jeg var glad for at se ham. Men da han kom tættere på os, indså vi, at der var noget galt. Ud fra hans hoved stak et spyd ud, og på hans pande var et stort blødende sår. Det så ud som om, han var blevet ramt med en stor sten, fortæller David Bates, der i løbet af årene har knyttet et tæt bånd med hanelefanten, til den kenyanske avis Daily Nation.

LÆS OGSÅ: Elefant med skudhuller efter krybskytter søger hjælp hos dyrevenner

Med sine 47-år er Tim en af de elefanter, der har levet længst tid på den afrikanske savanne, og er derfor et eftertragtet bytte for krybskyttere med sine kæmpe stødtænder.

Der var dog ikke tale om krybskyttere men nærmere lokale landmænd, som havde forsøgt at slå Tim ihjel, anslårDavid Bates.

- Vi ved, at uden for Amboseli National Park, er der alvorlige udfordringer for mennesker og elefanters sameksistens. (...) Landmænd kan ikke leve med elefanter. De skal være adskilt, lyder det fra organisationen, Amboseli Trust for Elephants, der kæmper for at bevare elefanter i nationalparken i det sydlige Kenya.

LÆS OGSÅ: TV: Her angriber elefant Arnold Schwarzenegger

Heldigvis kom Tim hurtigt på benene igen efter, at redningsteamet havde fjernet spyddet og havde sikret sig, at det ikke indeholdte gift.

Det er dog ikke første gang, at Tim er blevet angrebet, tilbage i 2014 fik han et andet spydsår, der var blevet forgiftet. Heldigvis genvandt han styrken og kom på benene igen.

Lad os håbe, at Tim har mange år endnu på savannnen, hvor elefantredningsteam kæmper for, at ham og andre elefanter skal leve i sikkerhed.


LÆS OGSÅ: Den blev kaldt verdens mest triste elefant: Nu er den død

LÆS OGSÅ: Elefant dør efter 34 år under elendige forhold

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress