Af Ritzau - 09/09-16 03:04; Opdateret: 09/09-16 09:52

Nordkorea har gennemført en femte atomprøvesprængningNordkorea har gennemført en femte atomprøvesprængning

Sprængningen er foretaget på Nordkoreas nationaldag og betegnes som den største, landet har foretaget.

storybild

Japans premierminister, Shinzo Abe, kalder den nordkoreanske atomprøvesprængning for "uacceptabel". (Billede: Scanpix/Toru Yamanaka)

Nordkorea har natten til fredag dansk tid foretaget den femte atomprøvesprængning i landets historie.

Nordkoreanske medier hævder samme dag, at landet har atomsprænghoveder, som kan monteres direkte på raketter. Det er det statslige nyhedsbureau KCNA, som skriver, at nordkoreanerne er klar til at fremstille små atomsprænghoveder.

- Vores atomfysikere har gennemført en prøvesprængning med et nyudviklet atomsprænghoved ved forsøgsanlægget i den nordlige del af landet. Vort parti har sendt lykønskninger til forskerne for den vellykkede prøvesprængninger, hedder det i en erklæring, som blev læst op i tv i det lukkede land.

Uafhængige eksperter uden for Nordkorea har ikke bekræftet rapporteren om, at landet har atomsprænghoveder, som kan bæres af raketter.

I de seneste uger har der været tiltagende spændinger i regionen, efter at nordkoreanerne har afprøvet flere raketter.

Nordkorea foretog atomprøvesprængninger i 2006, 2009 og 2013.

I januar i år meddelte landet, at det havde testet en hydrogenbombe.

Hydrogenbomber er kraftigere end atombomber, men mange eksperter tror ikke på den nordkoreanske påstand. De siger, at der sandsynligvis var tale om en almindelig atombombe.

USA's geologiske undersøgelser (USGS) registrerede en "seismisk" hændelse med en styrke på 5,3 tæt på atomprøveanlægget i Punggye-ri i Nordkorea. En tilsvarende melding kom fra Sydkorea.

- Der er høj sandsynlighed for, at det var en atomtest, når man tænker på området og omfanget af jordskælvet, sagde en regeringskilde ifølge AFP.

Nordkorea fejrer fredag dagen for landets grundlæggelse i 1948.

De talrige prøveaffyringer af missiler samt atomprøvesprængningen i januar fik i marts FN's Sikkerhedsråd til at reagere. Rådet besluttede at udvide de internationale sanktioner mod det isolerede land.

Sanktionerne er de hidtil hårdeste. De indebærer blandt andet et forbud mod at købe kul, jern og andre mineraler fra Nordkorea.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress