Af - 24/04-15 17:38

Svensk mand gik med mobbe-ar i 36 år: Så tog han sin hævnSvensk mand gik med mobbe-ar i 36 år: Så tog han sin hævn

Svenske Kent Lokvist fik sin hævn 36 år efter, at hans gamle klassekammerater havde gjort hans skolegang til et levende mareridt. Konsekvensen blev en dom, men han fortryder intet.

storybild

(Billede: Facebook)

For 53-årige Kent Lokvist har mindet om barndommens skolegang været forbundet med en ubeskrivelig smerte.

På daglig basis blev han mobbet, slået og sparket af klassekammeraterne. Også selvom lærerne var vidne til det. Ved én særlig lejlighed blev Kent, da han var 11, holdt fast op af et træ, imens de stak en takket pind op i endetarmen på ham.

LÆS OGSÅ: Far finder på opsigtsvækkende straf til sin mobbende søn

Efter skoleårene var smerterne fra drillerierne fastgroet i Kent Lokvist, og dag for dag voksede de sig større og stærkere som en knude i maven.

I en alder af 45 tog han en beslutning, som både kom til at betyde en regulær livsændring for ham selv og for de klassekammerater, som tilbage i folkeskolen havde været hans værste mobbere.

Fra den dag besluttede Kent Lokvist sig for, at de, der havde gjort hans liv til et levende helvede, skulle lide på samme måde.

Det fortæller han i en ny bog, Helande hämnd (Helende hævn, red.), som netop er udkommet.

LÆS OGSÅ: Danske Skoleelever: Mobning er skolernes ansvar

LÆS OGSÅ: Venstre: Mobning skal koste af børnechecken

Kent Lokvist tog kontakt til en privatdetektiv, som hjalp ham med at finde frem til de to værste mobbere. Da de var lokaliseret, påbegyndte han sin hævn:

- Jeg sendte adskillige sms'er, ringede om natten og anmeldte dem flere gange til de sociale myndigheder. De skulle lide lige så meget, som jeg havde gjort. Planen var at få dem i retten, så jeg kunne sidde over for dem og kigge dem i øjnene. Jeg nød at plage dem igennem to års tid, inden jeg meldte mig selv til politiet, siger Kent Lokvist til nwt.se.

Ifølge Kent Lokvist gik han i mange år med selvmordstanker, og en overgang overvejede han kraftigt at kidnappe sine plageånder og dræbe dem. Han ville køre dem ud i skoven, binde dem nøgne til hvert sit træ. Den ene ved en myretue:

- Jeg ville hælde sirup ud over hele kroppen og lade myrerne og andre insekter tage sig af ham. Jeg ville give ham lidt mad og drikke, bare så kroppen kunne holdes i gang, og pinen på den måde ville blive forlænget. Selv ville jeg stå ved siden af og grine, fortæller Kent Lokvist, der dog af respekt for sin egen familie aldrig gjorde alvor af sine mørke tanker.

LÆS OGSÅ: Syvårige piger bliver ulykkelige af sociale medier

Efter han havde meldt sig selv til politiet, fik Kent Lokvist en dom for 'forulempelse' mod sine tidligere klassekammarater og deres familier. Men dommen til trods fortryder den 53-årige svensker i dag på ingen måde ikke sine handlinger:

- Efter retssagen fik jeg min tabte værdighed tilbage. Nu vil jeg prøve at hjælpe andre ved at holde foredrag om mobning, og om hvordan mobning kan påvirke en helt op i voksenalderen, siger Kent Lokvist.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress