Af Ritzau - 23/06-16 08:02; Opdateret: 23/06-16 09:41

Soldrevet fly lander i Spanien efter 70 timers rejseSoldrevet fly lander i Spanien efter 70 timers rejse

Eksperiment-flyet Solar Impulse 2 har været 70 timer undervejs fra New York.

storybild

Solar Impulse 2 passerer Azorerne under rejsen over Atlanterhavet. (Billede: Scanpix/Handout)

Letvægtsflyet Solar Impulse 2, der kun bruger Solen som brændstof, er torsdag morgen landet i Sevilla i Spanien.

Det sker efter en 70 timer lang flyvning fra New York over Atlanterhavet til Spanien.

Det er en af de længste passager, som flyet skal gennemføre under sin rejse rundt om Jorden.

Solar Impulse 2, der kun har ét sæde, ramte jorden kort efter klokken 07.30, efter at flyet forlod John F. Kennedy lufthavn i New York mandag morgen.

Det var 15. etape af jordomrejsen, hvor schweizerne Bertrand Picard og Andre Borschberg på skift er piloter.

- Oh-la-la, det er helt igennem perfekt, lød det fra Picard lige efter landingen, hvor han takkede mandskabet omkring projektet.

Han havde under flyrejsen holdt entusiaster opdateret på internettet om de hvaler og isbjerge, han mødte på sin vej, lige som han kunne fortælle om den lejlighedsvise turbulens, som flyet blev udsat for under den knap tre dage lange rejse.

Solar Impulse 2 har en topfart på 70 kilometer i timen, og den er udstyret med 17.000 solceller. Flyet har et bredere vingespan end en Boeing 747.

Formålet med Solar Impulse 2 er ikke at slå nogen rekord, men at påvise, at Solen kan være en kilde til teknologier, der vil beskytte jordens miljø.

Rejsen jorden rundt er på 35.400 kilometer. Borschberg stod for den 6437 kilometer lange flyvning fra Japan til Hawaii på 118 timer. Det var den længste rejse i tid for et fly i luften.

Solar Impulse 2 startede sin rejse 9. marts 2015 i Abu Dhabi ved Den Persiske Bugt. Flyet har krydset Asien og Stillehavet for at nå til USA alene med det brændstof, som Solen har kunnet levere.

Efter det soldrevne fly nu er nået til Spanien, har Picard og Borschberg to muligheder: De kan enten flyve til Abu Dhabi i et hug eller også dele rejsen op i to etaper for at afslutte jordomrejsen.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress