Af Ritzau - 21/11-16 09:30

Obama lover afløseren Trump arbejdsroObama lover afløseren Trump arbejdsro

USA's afgående præsident, Barack Obama, vil dog ikke helt udelukke at blande sig i politik som privatperson.

storybild

Barack Obama har holdt sit sidste pressemøde i udlandet som amerikansk præsident. Næste år tager Donald Trump over. (Billede: Scanpix/Brendan Smialowski)

Normalt holder tidligere præsidenter sig fra at kommentere amerikansk politik, når de har forladt Det Hvide Hus.

Det har USA's afgående præsident, Barack Obama, som udgangspunkt også tænkt sig.

- Jeg vil respektere embedet og give den kommende præsident mulighed for at fremme sin politiske platform, siger Obama på det afsluttende pressemøde på et topmøde i Det Økonomiske Samarbejdsforum for Asien og Stillehavsområdet (Apec) i Peru.

Men der kan være situationer, hvor han vil blande sig, lyder det.

Hvis et emne "drejer sig om kernen i vores værdier og idealer, og hvis jeg synes, at det er nødvendigt eller nyttigt for mig at beskytte de idealer, så vil jeg overveje det til den tid", siger Obama ifølge BBC.

Pressemødet i Peru er det sidste, som Obama deltager i som præsident i udlandet. Derfor benyttede han også muligheden til at tale om, hvad han har opnået i løbet af sine otte år i Det Hvide Hus.

Han ærgrer sig blandt andet over, at det ikke er lykkedes at få en skrappere våbenkontrol, øget mindsteløn eller at få sat gang i større infrastrukturprojekter.

Alligevel siger Obama, at han har været tro mod sine vælgere.

- Prøvestenen er, hvad der har været godt for det amerikanske folk, siger Obama ifølge nyhedsbureauet AFP.

- I sidste ende kan jeg kigge tilbage og sige, at jeg altid gjorde det, som jeg troede var bedst. Det betyder ikke, at man ikke laver fejl. Men det betyder, at man er tro mod sin ed og de løfter, man har givet vælgerne.

Obama forlader Det Hvide Hus og bliver erstattet af Donald Trump 20. januar. Herefter er Obamas plan at bruge tid med sin familie samt "at skrive og tænke". Allerførst skal hustruen, Michelle, dog inviteres på ferie, lyder det.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress