13/07-15 12:54

Rumæniens premierminister sigtes for bedrageriRumæniens premierminister sigtes for bedrageri

Anklagere i Rumænien mener, at landets premierminister kan være skyldig i blandt andet hvidvaskning af penge.

storybild

Anklagere i Rumænien mener, at Victor Ponta kan være skyldig i blandt andet hvidvaskning af penge. (Billede: Polfoto)

Den rumænske premierminister er blevet sigtet for bedrageri, skatteunddragelse og for hvidvaskning af penge, oplyser anklagere i det østeuropæiske land.

Sigtelserne ventes at øge presset på premierminister Victor Ponta med krav om, at han forlader posten.

Forbrydelserne skal have fundet sted i årene 2007-2011, altså i tiden før Ponta blev premierminister i 2012. Dengang arbejdede han som advokat.

Den rumænske anklagemyndighed, der kæmper mod korruption, oplyser, at flere af premierministerens ejendele er blevet beslaglagt, indtil resultatet af efterforskningen foreligger.

Allerede i juni kom det frem, at politiet mistænker den 42-årige politiker for forbrydelserne, men nu ser mistanken altså ud til at være skærpet.

Han nægter sig skyldig.

Ikke desto mindre meddelte den socialdemokratiske leder søndag, at han træder tilbage som partileder, mens korruptionsanklagerne undersøges.

Samtidig slog han fast, at han har i sinde at blive på posten som premierminister.

Korruptionsanklagerne var en stærkt medvirkende årsag til, at Ponta uventet tabte præsidentvalget til rivalen Klaus Iohannis, der tilhører det tysktalende mindretal.

Iohannis, der nu kræver Pontas afgang, har lovet at rydde op i Bukarest efter en lang række korruptionssager.

Rumænien, der har 21 millioner indbyggere, er efter Bulgarien EU's fattigste land.

EU holder Rumænien under observation for korruption, og landet regnes ikke for modent og retskaffent nok til at være medlem af Schengen-samarbejdet om fri bevægelighed hen over grænserne.

LÆS OGSÅ: Otte bankfolk frifindes i stor straffesag

LÆS OGSÅ: Russer sigtet for millionbedrageri mod dansk firma

LÆS OGSÅ: Falsk udlejning af sommerhus - rumænere er anholdt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress