Af - 23/05-15 09:19

TV-selskabet spildte hans tid: Nu får han 15.000 i erstatningTV-selskabet spildte hans tid: Nu får han 15.000 i erstatning

Pete Swift får nu erstatning for alle de timer som selskabet har kostet ham.

storybild

(Billede: Polfoto/AP/swns)

Pete Swift fra Storbritannien er netop blevet tilkendt en erstatning på omkring 15.000 kroner fra et tele- og tv-selskab. Grunden til den store bod er, at selskabet har spildt kundens tid.

Det skriver engelske Metro.

Næste gang du løber ind i en timelang kø hos et af de store teleselskaber, så kan det være, at du skal sende dem historien her om den 30-årige Pete Swift fra Storbritannien.

Igennem halvandet år har han kæmpet i retten for at slippe ud af et sit internet og tv-abonnement hos telegiganten SKY. Firmaet ville ikke indse, at han var flyttet fra sin adresse i Leith nær Edinburgh tilbage i 2012 og blev ved med at sende regninger.

- Den kundeservice, jeg oplevede, var katastrofal, og de tog slet ikke stilling til den situation, som de havde sat mig i. De ville slet ikke tage ejerskab til fejlen eller fikse problemet, siger Pete Swift, der er forskningskonsulent.

LÆS OGSÅ: Højesteret fordobler erstatning for facebook-porno

Truende breve fra diverse inkassofirmaer strømmede ind af brevsprækken, og Pete måtte bruge timevis på at forklare, at han ikke skyldte firmaet penge.

Derfor tog han skeen i den anden hånd og sagsøgte den engelske pendant til YouSee for alle de timer, han havde brugt på firmaets fejl.

Han sendte dem en regning for den tid, han havde brugt på emails og telefonopkald.

LÆS OGSÅ: Christian betalte overpris: Trygs forklaring lodret forkert

I sidste måned endte den lange kamp så med, at selskabet pungede ud med en erstatning og en undskyldning. Det er 2,5 år siden at Pete Swift flyttede væk fra den adresse, hvor han havde sit tv- og bredbåndsabonnement knyttet til.

Regningen for den spildte tid endte på 1.395,38 pund eller 14.658,60 danske kroner plus gebyr til retten.

Sky endte med at slippe 15.000 kroner og følgende undskyldning, der kalder det for en teknisk fejl:

LÆS OGSÅ: Se Føtex-medarbejderes geniale svar på gamers klage over dårlig frugt

- Vores personale arbejder hårdt på at levere storartet service - men i Hr. Swifts tilfælde gjorde vi det forkert, og fik ikke løst tingene i tide, siger en talskvinde fra SKY.


LÆS OGSÅ: Klamt: Kvinde fandt hoved i sin spinat

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress